Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Jørgen Christian, 1812-80, Skuespiller og Sanger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Musikkonservatorium, stod det klart for ham, hvilken Vej han
havde at gaa i Livet, og han meldte sig strax hos Siboni, der efter
en Del Parlamenteren med Forældrene fik sat igjennem, at deres
Søn blev Elev ved Konservatoriet, hvor han undervistes af Siboni
i Sang og af J. P. E. Hartmann i Musik. I 1832 vilde Konservatoriet
give en Aftenunderholdning paa det kgl. Theater, og her
blev man, da man ingen anden Elev havde dertil, nødt til at
betro Barberen Snaps’ Rolle i Florians Lystspil «De to Sedler» til
den 20aarige H., som da 8. April s. A. for første Gang betraadte
det kgl. Theaters Bræder og sang og spillede det betydelige komiske
Parti saa flinkt, at han høstede stærkt Bifald og ansattes som Elev
ved Theatret. Her førte han dog en meget tilbagetrukken Tilværelse
og benyttedes kun til rene Ubetydeligheder, indtil et Tilfælde
bragte ham frem. Komponisten Marschner var i 1836 kommen
til Kjøbenhavn for selv at lede Indstuderingen af sin Opera «Hans
Heiling», og i Mangel af nogen anden maatte Theatret foreslaa H.
til Titelrollen. Marschner havde næppe hørt H., før han var
begejstret over dennes klangfulde, omfangsrige, bøjelige og kraftige
Baryton, der ikke blot var udmærket uddannet af Siboni, men
tillige i Besiddelse af en Timbre, som kunde gribe og røre dybt.
13. Maj sang H. Partiet for første Gang og hjembragte en Sejer,
som med ét Slag gjorde ham til en kunstnerisk Notabilitet, hvem
Direktionen ikke mere kunde vrage. Fra nu af var han selvskreven
som Theatrets første Baryton, og alle de største Barytonpartier i
Opera og Syngespil tildeltes ham, f. Ex. 1838 Bois-Guilbert i
«Tempelherren og Jødinden», 1839 Don Juan, 1842 Titelrollen i «Vilhelm Tell»
og Michelli i «De to Dage», 1843 Johannes Brun i «De danske i
Paris», 1844 Figaro i «Figaros Bryllup», 1845 Simeon i «Joseph og
hans Brødre i Ægypten» og Frontin i «Den nye Jordegodsejer»,
1846 Sverkel i «Liden Kirsten» og Zar Peter i «Zar og Tømmermand»,
1848 Lodsen Mikkelsen i «En Søndag paa Amager», 1855
Farinelli, 1857 Ashton i «Lucia af Lammermoor», 1861 Agamemnon
i «Iphigenia i Aulis», 1868 Grim i «Mester og Lærling» osv.
Allerede af det her anførte Repertoire fremgaar det, hvor stort det
kunstneriske Felt var, over hvilket H. spændte. Som Don Juan,
Vilhelm Tell og Hans Heiling staar han hidtil uovertruffen paa den
danske Scene; han kunde gribe paa det dybeste som Simeon i
«Joseph og hans Brødre», være indtagende elskværdig som Frontin
i «Den nye Jordegodsejer» og imponere ved sin Højhed og Adel
som Agamemnon i «Iphigenia i Aulis». Men samtidig hermed var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
