Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Mads, 1834-80, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han Sangen «Til Nordens Kvinde» («Vi har sagt det saa tit»);
den slog viden om stærkt an og blev Forløber for hans «Sange»
(1866), en Digtsamling, der gjorde saa stor Lykke, at den i 3 Aar
oplevede 5 Oplag. Den bragte ham i Korrespondance med en
jysk Bondepige, Karen Marie Mikkelsen (f. 20. Marts 1846), Datter
af Gaardejer i True ved Aarhus Mikkel Pedersen; dette Bekjendtskab
gjennem Pennen førte første Dag, de saa hinanden, til
Forlovelse, og 8. Juli 1869 blev hun hans Hustru.
I 1870 udgav M. H. «Sange, 2. Saml.» (2. Udg. 1877) og i
1873 «Markblomster»; den store Overvurdering, hans første
Digtsamling havde været Gjenstand for, bevirkede nu et næsten lige saa
overdrevent Tilbageslag i Publikums Interesse for Digteren, der
herved følte sig nedslaaet, skjønt han med sjælden Selvkritik og
Sandhed altid havde stillet sig selv paa rette Plads. Han skrev
flere utrykte Komedier, som i hans Sangforening spilledes af Bønder
og havde til Hensigt at opdrage Bønder. Sammen med Anton
Nielsen udgav han flere Aargange af en Almanak, der medførte
pekuniært Tab for ham, dernæst et Tidsskrift, «Hermod», hvori
han bl. a. meddelte gamle Bonde- og Folkeviser, som han havde
«repareret»; ogsaa dette maatte gaa ind, og skjønt han aldrig var
bitter, begyndte han dog at tvivle baade om sine egne Evner som
Digter og om den gode Jordbund i hans Standsfællers Sind.
Efter sin Faders Død overtog han i 1877 sin Fædrenegaard,
som han i nogle Aar havde styret med saa stor Indsigt og
Dygtighed, at han vandt Præmier, bl. a. for fremadskridende Agerbrug.
Gjennem en Snitteskole, en Husflidsforening, «Husmandsbogen»
(1873) og «Gaardmandsbogen» (1877) fik han betydelig Indflydelse
paa Bøndernes Udvikling. Skjønt han selv i alt optraadte som
Bonde, lykkedes det ham dog aldrig at blive almindelig yndet af
Omegnens landlige Befolkning. – I 20 Aars Alderen havde han
en Gang ved et Fald faaet et Slag, han aldrig forvandt, og som
hindrede ham i at deltage i Krigen 1864. I hans 32. Aar blev
dets Virkning en Blodstyrtning, hvis Følger stadig svækkede ham,
indtil han temmelig uventet Natten mellem 1. og 2. April 1880 gik
bort fra Hustru og 5 Børn.
Hans Digtning ejer ikke meget af den Oprindelighed, som
hans Afstamning skulde lade formode; hans Vers ere formelt gode
og tit yndefulde, der er folkelig Tone i dem, og de ere blevne
sungne viden om i Almuen; men nye eller store Tanker og Syner
er der ikke i dem; hans Poesi maa nærmest betegnes som ubevidst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
