- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
34

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Ole, 1719-75, Søofficer - Hansen, Oluf, -1710, Deputeret i Søetaten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kapitajn 1753, Kommandørkapitajn 1758, Kommandør 1766 og
Schoutbynacht 1769. Allerede som Kadet rejste han udenlands for
at uddanne sig i Koffardifart. 1743 udnævntes han til Chef for
Fregatten «Christiansø» paa Togt ved de norske Kyster, 1749 til
Kommitteret i Takkeladskommissionen. 1751 udkommanderedes han
som næstkommanderende med Orlogsskibet «Nældebladet» (Chef:
Kommandørkapitajn Reichardt) til Ostindien for der at etablere et
Handelskompagni. Da Chefen døde i Trankebar, overtog H.
Kommandoen og afsluttede Forretningerne. Paa Hjemrejsen 1754 mistede
han af Sygdom saa stor en Del af Besætningen, at han i Kapstaden
maatte forhyre 40 hollandske Matroser for at kunne føre Skibet
hjem. I Tidsrummet 1754-69 var han 6 Gange Chef for Linjeskibe.
1764-65 indtraadte H. i Indrulleringskommissionen. 1769
var han Eskadrechef i Sundet og Østersøen. 1771 indtraadte han
i en Kommission til Opførelse af Krudttaarne, senere hen s. A.
som 2. Deputeret i Admiralitetet; tillige fik han Opsigt med nogle
nyoprettede Bombardérkompagnier, der skulde anvendes i Middelhavet
mod Sørøverstaterne. En Tid fungerede han derhos som
Chef for Holmene, medens Kommandør Reiersen var suspenderet,
ledede Udrustningen til det algierske Togt (1770) og indtraadte 1771
i den saakaldte algierske Kommission i Admiral Rømelings Sted.
Da Mandskabet paa Holmen ikke havde erholdt tilgodehavende
Lønning, og en Henvendelse til Admiralitetet havde vist sig frugtesløs,
foretog det (Sept. 1771) en Demonstration til Kongens Slot
Hirschholm, hvorved ogsaa omsider dets Hensigt opnaaedes. Det
fremgaar i øvrigt af datidige Optegnelser, at H., der just ved dette
Tidspunkt var Chef for Værfterne, har søgt at afhjælpe Uordnerne
ved Mandskabets Lønning og øvrige Behandling. I Jan. 1772
arresteredes han som en af Struensees formentlige medskyldige,
men da Undersøgelserne godtgjorde Beskyldningens Uholdbarhed,
hævedes Arresten i Maj. Han blev imidlertid det paafølgende Aar
forbigaaet ved Udnævnelsen til Viceadmiral og døde allerede
6. Sept. 1775.

C. With.


Hansen, Oluf, –1710, Deputeret i Søetaten.
Om O. H.s Herkomst og Ungdom er intet bekjendt. Han nævnes, saa vidt
vides, første Gang 1680 som Sekretær hos Vincents Joachim Hahn
paa Abrahamstrup (Jægerspris) og synes at have været den ledende
i Godsets dygtige og kraftige Administration. Da dette efter Hahns
Død atter gik over til Kronen, forestod han Overleveringen og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:26 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/7/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free