- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
47

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Theophilus Edvard, 1813-91, Arkitekt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

begge i ren græsk Stil, noble, smagfulde, beherskede Bygninger.
Ved Statsomvæltningen 1843 fik han, som saa mange andre
Udlændinger, Tilhold om at forlade Grækenland, og han søgte nu
Akademiet i Kjøbenhavn om Understøttelse til at rejse hjem over
Italien. Efter nogen Debat bestemte Akademiet sig til at yde ham
en saadan, og han fik et Aars Rejsestipendium.

Faa sin Rejse traf han sammen med den berømte tyske Arkitekt
Ludwig Førster, som strax saa, hvilke Evner der boede i den unge
danske Kunstner, og opfordrede denne til at følge med til Wien.
Dette gjorde H., og fra dette Øjeblik var han som Kunstner tabt
for sit Eædreland. Til Gjengjæld blev hans fremragende Dygtighed
i høj Grad anerkjendt i Wien, og det indrømmes fra alle Sider,
at han er en af de Arkitekter, hvem det i første Række skyldes,
at Wiens Bygninger have faaet det Præg af storslaaet Pragt, som
gjør Byen saa tiltalende og imponerende for indfødte som for
fremmede. Han blev Lærer ved Kunstakademiet, Medlem af
utallige udenlandske Selskaber og Akademier, fik Ordner og Titler i
Dusinvis og ophøjedes endelig i Adelstanden som Friherre.

Vi skulle nævne de vigtigste Bygninger, han her opførte. I
byzantinsk Stil: Evangelisk Gymnasium, i Forening med Førster,
1846-49, Græsk-katholsk Kirke, paa Bekostning af Baron Sina,
1858, og det evangeliske Kirkegaardskapel. I romansk Stil:
Vaabenmusæet i Arsenalet, 1855. I Renæssancestil: Paladset Todesco,
begyndt af Førster, 1861, Heinrichshof, et Komplex af Privatbygninger,
samlede til en paladsagtig Helhed, 1861-63, Baron Sinas
Palais, Epsteins Palais, Ærkehertug Vilhelms Palais, 1865-67,
Musikforeningens Bygning, med en i akustisk Henseende fortrinlig
Koncertsal, 1867-70, Kunstakademiet, 1872-76, Børsen, i Forening
med Tietz, som døde midt under Opførelsen, 1872-77, og endelig
Rigsdagsbygningen, en af de mest imponerende Bygninger, den
nyeste Tid har at opvise. Flere af hans Hovedværker ere afbildede
i «Allgemeine Bauzeitung», hvoraf han en Tid var Medredaktør.

Under sin Bistand ved Udgravninger i Grækenland havde H.
faaet Øjet aabent for Betydningen af Farvernes Anvendelse i
Arkitekturen, og han benyttede sine Erfaringer i rigt Maal. Alle hans
Bygninger ere yderst pragtfulde: imponerende Trappepartier, baade
udvendig og indvendig, lange Søjlerader, reliefprydede Gavlfelter
og brede Friser med rig Ornamentering i Sgrafitto eller i brogede
Farver paa gylden Grund. Han benyttede Renæssancehelheder med
antike Enkeltheder, og han havde til Grunden studeret den antike

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:07 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/7/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free