- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
48

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Theophilus Edvard, 1813-91, Arkitekt - Hansen, Victor, s. Hansen, Johan Emil Victor (ovfr. S. 16) - Hansen, Vigand Andreas Falbe, s. Hansen, Falbe-

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kunst; men han var samtidig fra sin tidligste Ungdom opdraget af
Hetsch, og han formaaede egentlig aldrig at hæve sig ud over
dennes Opfattelse af Antiken. Denne Opfattelse, tør og ensidig,
som den er, gaar igjennem alle hans Bygninger, og den gaar
igjennem alle de utallige kunstindustrielle Arbejder, hvortil han har
leveret Tegninger. Palmetten, Acanthusblomsten, Vasen,
Kandelaberen og det svungne, antike Ornament gjenfindes overalt, hvad
saa end Gjenstandens Bestemmelse er.

Hædrede Udlandet end i fuldt Maal den berømte og fejrede
Kunstner, saa glemte Danmark ham ikke heller. Allerede i 1848
agreerede Akademiet ham, 1858 optog det ham som Medlem, 1872
blev han Kommandør af Danebrog, 1884 Storkors. Og endelig, da
Christiansborg Slot i 1884 atter var blevet et Offer for Luerne,
hjemkaldte Regeringen den store Kunstner og bad ham om at
udarbejde et Projekt til dets Gjenopførelse. Men det var for sent.
Hans Skaberevne var brudt, han var blevet gammel, han kjendte
intet til Forholdene her hjemme, og hans forskjellige Projekter til
Slottet, til Rigsdagsbygningen og til Raadhuset viste kun, at han
som Kunstner havde overlevet sig selv.

Men som Menneske holdt han sig frisk til det sidste. Som
ganske ung blev han gift med Førsters Datter, men allerede 5
Maaneder efter Ægteskabets Fuldbyrdelse afgik hun ved Døden.
Siden den Tid levede han ugift sammen med en trofast Søster, og
hans sjældne Gjæstfrihed, hans stadig usvækkede Humør, hans
brændende Interesse for sit Arbejde, hans sunde Livskraft og brede
Kunstnersind gjorde ham ikke alene til Centrum mellem Kolleger
og Kammerater, men gjorde tillige hans Hus til et Hjem for alle
Landsmænd, som kom til Wien. Da han fyldte 70 Aar, gjorde
Wien en enestaaende Fest til hans Ære, og dets Akademi bad ham
trods sine Statutter om endnu et Aar at fortsætte sin Virksomhed
som Lærer; og ved hans Hjemkomst til Kjøbenhavn hædrede danske
Kunstnere ham ved et Fakkeltog. 17. Febr. 1891 døde han i Wien,
den By, der var blevet hans andet Hjem, og hans Ligbegængelse
blev som en national Sørgefest.

Müller, Künstlerlex., 1882.
Weilbach, Konstnerlex.
Illustr. Tid. 1868, Nr. 440.
Ude og Hjemme 1882—83, Nr. 303.
Tidsskr. f. Kunstindustri 1886, S. 52.
Museum 1890, S. 228.

Erik Schiødte.

Hansen, Victor, s. Hansen, Johan Emil Victor (ovfr. S. 16).

Hansen, Vigand Andreas Falbe, s. Hansen, Falbe-.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free