- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
71

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansteen, Christopher, 1784-1873, Fysiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til Søs til Norge; værre var det dog, at Norges Kyster vare
blokerede af engelske og svenske Krydsere. Tæt ved Kysten bleve
de anholdte af en engelsk Fregat, som dog tillod dem at fortsætte Rejsen.

I Følge den oprindelige Bestemmelse skulde H. være Lektor
i anvendt Mathematik; snart (4. Marts 1816) blev han udnævnt til
Professor. Med denne Stilling forbandt han dog en stor Mængde
andre Hverv. Kort efter sin Ankomst til Christiania fik han et
Observatorium i et teglhængt Lysthus, som 1833 ombyttedes med
en tidssvarende Bygning; han var en virksom Deltager i Arbejdet
for den geodætiske Opmaaling, først som Meddirektør og senere
som Direktør, indtil 1872. Som saadan deltog han paa Norges
Vegne i den store, i 1852 afsluttede russisk-svensk-norske Gradmaaling.
Efter Adskillelsen fra Danmark maatte der tages Bestemmelser
om Maal- og Vægtforholdene, saa meget mere som Grundlaget for
de danske Enheder var usikkert. Ogsaa dette Arbejde tilfaldt
naturlig H. Af forskjellige andre Kommissioner var H. et virksomt
Medlem; han var saaledes Medlem af Tilsynskomiteen for
private Forsørgelses- og Understøttelsesselskaber og Medlem af
Direktionen for den kgl. Kunst- og Tegneskole.

H.s Hovedinteresse var dog bestandig Jordmagnetismen.
Pengevæsenets daarlige Tilstand i Danmark havde hindret Udgivelsen af
hans Prisafhandling. Kongen, Carl Johan, tilstod ham nu et Laan
til Udgivelsen af Afhandlingen, som udkom paa Tysk 1818 under
Titel: «Untersuchungen über den Magnetismus der Erde», 1. Del.
Det var hans Hensigt, at 2. Del skulde indeholde Undersøgelser
over Nordlyset; Hensynet til det store Tab, som Udgivelsen af
1. Del skaffede ham, skjønt Kongen eftergav ham det meste af
Laanet, hindrede ham dog i at afslutte Værket, 1. Del er i øvrigt
et meget anseligt Værk i 4to, 650 Sider med Kobbertavler og
Atlas. Han behandler deri kritisk det den Gang foreliggende
Materiale over Jordmagnetismen og undersøger experimentalt
Magnetismens Fordeling i en Magnet og Magnetens Virkning paa en Pol
og paa en anden Magnet; det er de samme Methoder, som snart
efter i Gauss’ Hænder, men under Paavirkning af H.s Forarbejder,
uddannedes til en høj Grad af Fuldkommenhed. Dernæst undersøges,
om Jordmagnetisme kan forklares ved Antagelse af en eller
2 Magneter i Jordens Indre; til sidst behandles Magnetnaalens
daglige Bevægelser.

Man havde tidligere væsentlig indskrænket sig til at bestemme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:45:14 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/7/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free