- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
75

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harald Kesja, -1135, Kongesøn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Begreb med at drage ud paa sin Pilegrimsfærd, indsatte han H. til
Rigsforstander (1102). H. var en kraftig Kriger, som med Færdighed
svang sin «Kesje», det svære, bredbladede Spyd; saaledes
maa han have faaet sit Tilnavn «Kesja» i Lighed med andre
Krigere, der nævntes efter deres Kesje, Spyd eller Sværd. Men
tillige viste han sig som en uædel Person, hvem Magten var en
kjærkommen Anledning til Ran og Vold. Asser, som netop i
denne Tid blev Ærkebisp, skulde være hans Medstyrer, men havde
ingen Indflydelse paa ham. H. blev almindelig hadet, og da
Budskabet om Erik Ejegods Død kom til Danmark (1104), var der
ingen, der ønskede ham til Konge; man valgte hans Farbroder
Niels. H.s Byrd gav ham dog en fremragende Plads blandt
Danmarks Stormænd, og han ægtede Ragnhild, Datter af den afdøde
norske Konge Magnus Barfod og Stifdatter af den danske Dronning
Margrethe Fredkulla. Ligesom sin yngre Broder Knud (Lavard)
deltog han i Niels’ ulykkelige Tog mod Venderknésen Henrik;
haardt saaret blev han ved Ljutka paa Skjold baaren ud af
Kamptummelen. Hvad man ellers hører om hans Færd under Niels’
svage Styrelse, gjør ham ikke Ære. Frækt fortsatte han sin Røverfærd.
Fra Borgen ved Roskilde Havn, hvor han vistnok havde
Sæde som Kongens Høvding, plyndrede han trindt omkring. Særlig
gik det ud over Roskildes driftige Borgere, indtil disse i deres
Forbitrelse droge mod H. og tvang ham til at flygte. Ogsaa mod sin
egen Broder Erik (Emune) viste han Overmod og Hensynsløshed.
Under Paaskud af, at Erik var avlet i Ægteskabsbrud, nægtede
han ham Del i Fædrenegodset; Erik hærgede da hans Gaarde og
bragte Godset til Arnakke, vistnok tæt ved det nuværende Nyborg,
men maatte snart efter flygte for H.; denne frygtede imidlertid et
nyt Overfald af Erik og satte derfor Ild paa det af sit eget Gods,
som han ikke kunde føre med sig. Deres Broder Knud Lavard,
der var Danmarks Hertug og ypperste Mand, stævnede nu myndig
dem begge for sig og dømte, at Erik havde Ret til at træde i Arv
efter deres Fader. Ogsaa ved Usædelighed gjorde H. sig berygtet;
hans Hustru maatte døje hans mange Friller og hans Slegfredsønner,
som man betragtede som en opvoxende Røveryngel.

Efter Knud Lavards Drab (7. Jan. 1131) fremstod H. ganske
vist paa Tinge som Anklager mod Niels og Magnus, men udfoldede
ikke stor Kraft for at hævne den myrdede Broder. Erik blev derimod
strax Fører for dem, der rejste sig til Hævn. Vel skal han
af Hensyn til H. have afslaaet Kronen; men inden Aaret var omme,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:01 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/7/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free