- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
80

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harboe, Christine, o. 1682-1735, Gehejmeraadinde, Legatstifterinde - Harboe, Frederik Ludvig Carl, 1758-1811, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stiftelser hun legerede saa godt som hele sin meget betydelige
Formue, der herved er bleven til stor Velsignelse for mangfoldige.

Personalhist. Tidsskr. 2. R. V.
C. Bruun, Falsteriana S. 64 ff.
C. Bruun, Kjøbenhavn III, 170.

G. L. Wad.


Harboe, Frederik Ludvig Carl, 1758-1811, Søofficer,
Søn af Justitsraad, Postmester i Hamborg Frederik Carl H. (f. 1716
d. 1768) og Christine Magdalene f. Jacobi (d. 1804), er født 21. Jan.
1758 i Hamborg, indtraadte i Marinens Tjeneste som Sekondlieutenant
1777 og avancerede 1785 til Premierlieutenant, 1789 til
Kapitajnlieutenant, 1797 til Kapitajn, 1809 til Kommandørkapitajn. 23
Aar gammel førte han 1781 det fragtede Koffardiskib «Prinsen af
Bevern», som førte Orlogsflag, til Middelhavet, hvor det i Forbindelse
med Fregatten «St. Thomas» havde en Mission hos Dejen af
Algier. Efter Hjemkomsten gik han til Vestindien, overtog
Kommandoen over Snaven «Lærken» og udmærkede sig ved sine
heldige Kampe mod Sørøvere, i hvilken Anledning han erholdt
Kapitajnlieutenants Gage. 1791 og 92 var han beskæftiget ved
Søopmaalingen i Kattegat og opdagede her flere farlige Grunde. 1797,
medens han var Chef for Vagtskibet i Store Bælt, udbrød en stor
Ildebrand i Nyborg, hvor han med stor Dygtighed deltog i
Redningsarbejdet. Aaret efter var H. Chef for Vagtskibet paa Helsingørs
Red, Fregatten «St. Thomas», og havde her Lejlighed til at lægge
sin Konduite for Dagen i et Konfliktspørgsmaal med nogle engelske
Orlogsmænd, der ulovlig havde bemægtiget sig et norsk Handelsskib.
Efter nogle andre Togter i 1799 og 1800 blev H. ved
Fjendtlighedernes Udbrud 1801 ansat som Chef for Orlogsskibet «Sjælland»,
henhørende under den af Olfert Fischer kommanderede flydende
Defension paa Kjøbenhavns Red; han deltog med Hæder i Slaget
2. April, kæmpede tappert mod de 2 engelske Linjeskibe «Defiance»
og «Ganges», men maatte til sidst give tabt, efter at 180 Mand vare
dræbte eller Saarede og Skibet dertil yderst forskudt. Efter
forgjæves at have prøvet paa at frelse «Sjælland» ved at kappe
Tovene og drive nord efter maatte han omsider stryge Flaget;
omtrent samtidig ophørte imidlertid Slaget, og H., der stadig havde
haft sin Vimpel vajende, nægtede da at overgive sig. I Nattens
Løb bleve de Saarede bragte i Land, Kanonerne fornaglede og
Krudtet kastet over Bord; da Englænderne den paafølgende Morgen
kom tilbage for at sætte sig i Besiddelse af Skibet, forlod H. dette
og bragte lykkelig hele Besætningen ind til Trekroner. Ved sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free