- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
82

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harboe, Jens, 1646-1709, Overkrigssekretær

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

efter Landskrones Erobring havde overtaget Forretningerne som
Kommissarius i denne Fæstning. Her virkede han endnu, da han
10. Avg. 1678 blev kaldet til Krigssekretær.

H.s Tiltrædelse af denne Post betegner et Vendepunkt i
Hærens og Flaadens øverste Styrelse, som i Enevældens første Tid
var lagt i Hænderne henholdsvis paa et Krigs- og et Admiralitets-kollegium,
men som nu gik over til at blive en Kabinetsstyrelse.
Kongen blev «sin egen Krigs- og Marineminister»: han traf
personlig Bestemmelse selv i ubetydelige Spørgsmaal Krigsmagten
vedrørende. Herved blev H.s Stilling som Krigssekretær eller,
som han fra 1688 kaldtes, Overkrigssekretær en ganske anden end
hans Forgængers. Denne havde været Kollegiernes Protokol- og
Expeditionssekretær; H. blev Kongens militære Kabinetschef, der
forelagde Kongen alle militære Sager, modtog hans Bestemmelse i
disse og udfærdigede de deraf flydende Expeditioner, til Dels under
sin egen Haand. Personal- og Kommandosager forberedtes i hans
eget Bureau (Krigskancelliet). Han var derhos ordentligvis Deputeret
i Generalkommissariatet, der behandlede de økonomiske
Anliggender, og Medlem af de Kommissioner, der jævnlig nedsattes
til Overvejelse af særlige Spørgsmaal.

Ogsaa i Sager, der laa uden for det militære, benyttede
Kongen H.s administrative og finansielle Indsigt, navnlig fra 1691
i de vigtige Kommissioner i Raadstuen for Slottet. Men fra samme
Tidspunkt, som hans Virksomhed saaledes udvidedes til nye
Omraader, maatte han bestaa en haard Kamp for at hævde sig i sit
egentlige Embede. I Begyndelsen af 1692 maatte nemlig
Overrentemester Peter Brandt (III, 10) vige Pladsen for C. S. v. Plessen,
og i den Strid, der alt længe havde staaet mellem «Meklenborgerne»
og «Oversekretærerne», d. e. Hoffets og Administrationens Spidser,
sank herved Vægtskaalen stærkt til Fordel for de førstnævnte, der
nu havde faaet en af deres egne og tilmed en betydelig Personlighed
i Spidsen for en af Statsstyreisens vigtigste Grene. Plessen,
der i det hele kun daarlig harmonerede med de borgerlig fødte
Oversekretærer, ønskede særlig at faa H. fjærnet, fordi den under
ham indførte Forretningsgang hindrede Plessen som Finansernes
Chef i at faa Indseende med Militærvæsenet, og hans Bestræbelser
gik derfor ud paa atter at faa dette henlagt under en Kollegialstyrelse,
hvis Sager saa, ligesom de civile Kollegiers, skulde
foredrages Kongen i Konseillet. Flere Gange lod det til, at denne
Plan skulde lykkes, til andre Tider til, at H., der til sidst synes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free