- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
83

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harboe, Jens, 1646-1709, Overkrigssekretær

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at være gaaet over fra Forsvar til Angreb, skulde fortrænge Plessen
fra Rentekammeret. Saa længe Christian V levede, henstod Kampen
dog uafgjort, men ved Tronskiftet maatte H. opgive Kampen
og trække sig tilbage til Privatlivet. Ved sin hovmodige Optræden
havde han skaffet sig mange Fjender og blandt dem ikke blot
flere af den nye Konges nærmeste fortrolige, men ogsaa denne selv,
hvis Ønsker han, saa længe han kun var Kronprins, havde fundet
det ufornødent at tage Hensyn til. Plessen havde derfor let ved
strax at faa H. afløst med en af sine Venner, Chr. Lente.

I 21 Aar havde H. beklædt sit vigtige Embede. De fra den
skaanske Krig hjemvendte, mere eller mindre løst forbundne og
uensartet organiserede Afdelinger vare i dette Tidsrum sammenarbejdede
til en staaende Hær, og de Dele af denne, som, rigtignok
i fremmed Tjeneste, deltoge i Tidens Krige, indlagde sig al
Ære. Ogsaa Flaaden, hvis første Flagmand Niels Juel var i næsten
hele Perioden, var holdt i god Stand, og begge Værns øverste
Styrelse var bragt i et fast Spor, fra hvilket der under de næste
3 Konger kun skete en væsentlig Forandring ved Oprettelsen af et
særligt Oversekretærembede for Flaaden. En vigtig Del af Æren
herfor maa tilskrives H. «Droit et diligent» var den Devise, han
havde valgt som Ridder af Danebrog; ved Retskaffenhed og Flid
havde han vundet sin Konges Tillid, og alle Vidnesbyrd om den
Maade, hvorpaa han benyttede sin Indflydelse hos den let
paavirkelige Christian V, stemme med de Ord, som denne paa sit
Dødsleje henvendte til H.: «I har handlet som en ærlig Mand!»
Beviser paa Kongens Naade vare ogsaa i rigeligt Maal blevne ham
til Del. Han var efterhaanden stegen til Admiralitetsraad (1680),
Krigsraad (1682), Etatsraad (1684) og Gehejmeraad (1695); han var
bleven hædret med et Adelsbrev eller maaske rettere Vaabenbrev
(1684) og med Danebrogsordenen (1693), og endelig havde Kongen
skjænket ham et Gods, først, som det synes, i den sekvestrerede
gottorpske Andel af Slesvig, senere i det oldenborgske, hvor han
1689 oprettede en Domæne til et Riddergods for H. under Navn
af Hoveneck. – I Danmark besad H. af Jordegods kun Søndervang,
som hans 2. Hustru arvede; han ejede en Gaard paa Østergade
i Kjøbenhavn og kjøbte af Magistraten en større Grund uden
for Østerport, hvor han anlagde en Have, der i lang Tid bar hans
Navn. Det bør ogsaa nævnes, at han tog livlig Del i industrielle
og kommercielle Foretagender; navnlig satte han mange Penge i
Skibsparter. Han blev herved en meget velhavende Mand og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free