- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
87

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harboe, Ludvig, 1709-83, Biskop, Kirkehistoriker - Harbou, Andreas, 1726-98, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Grev Thotts Votum, der fik Lovskraft i Forordningen af 26. Okt.
1770; naar 2. Helligdag paa de store Fester opretholdtes, støttede
H. dette af Hensyn til, at Tjenestefolk, der ej kunde komme i
Kirke den første Dag, dog kunde komme der den anden. – Den
Pontoppidanske kjærnefulde Salmebog fra 1740 kunde ikke mere
tiltale de «oplystes» Smag. H. og Ove Høegh-Guldberg fik da i
Febr. 1777 Ordre til at sammentræde i en Kommission for at
udarbejde en mere tidssvarende Samling Salmer. Guldberg udførte
vel det meste Arbejde derved, og Fru B. C. Boyes (II, 569) Poesier
gave Samlingen sit Karaktermærke. Salmebogen udkom 1778 og
befaledes indført i Kjøbenhavn fra Advent 1781, 1786 i samtlige
Kjøbstæder og 1791 overalt paa Landet; men den naaede aldrig
saa vidt og kom heller ikke til at udøve nogen virkelig Indflydelse
i Menigheden, da den, selv hvor den allerede var indført, hurtig
igjen blev fortrængt.

Som Forfatter er H. mere Historiker end Theolog. Han har
givet værdifulde Bidrag til Islands og Norges Kirkehistorie i
«Dänische Bibliothek» og «Danske Magasin». Af det danske
Videnskabernes Selskab var han Medlem og leverede i dettes Skrifter
Afhandlinger om Reformationen i Island. Til Zwergs «Sjællandske
Kleresi» skrev han Fortale (1757) og udarbejdede hertil en udførlig
Afhandling om den bekjendte Kalvinist Johan a Lascos Ophold i
Danmark under Christian III. Afhandlingen er ogsaa udgivet
særskilt og oversat paa Tysk. Desforuden har man af H. flere
kirkelige Lejlighedstaler og en Mindetale over Biskop Hersleb. Hans
Prædikener roses af Samtiden som dygtige og kjærnefulde; men
hans Organ var hult og frastødende. – Han var en stor Bogelsker
og ejede et kostbart og sjældent Bibliothek; her i fandtes en
betydelig Samling Manuskripter, indsamlede bl. a. under hans Ophold
i Island og Norge. Da han rejste fra Norge, medtog han en Del
af sin Stiftskistes bedste Indhold. Af Luthers Skrifter ejede han
en temmelig fuldstændig Samling Originaludgaver, hvilken Samling
var grundlagt af Gram og af hans Svigerfader, Hersleb.

Pontoppidan, Annales eccles. Dan. IV, 232 ff.
Zwergius, Siellandske Clerisie S. 397 ff.
P. Pétursson, Hist. eccles. Islandiæ S. 455 ff.
Daae, Throndhjems Stifts geistl. Hist. S. 164 ff.
Nyerup, Lit. Lex.

A. Jantzen.


Harbou, Andreas, 1726-98, Officer,
Søn af Major ved holstenske Infanteriregiment Poul Matthias H. (f. 1692 d. 1745) og Christiane Charlotte f. Grubbe (døbt 1697 d. 1752), født i Kirkerup

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free