Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hardenberg, Eiler, -1565, Rigshofmester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i det det 1535 faldt i hans Lod at forsvare Slottet
i Grevefejden. Med Mod og Udholdenhed værgede han
sig mod Hertug Albrecht af Meklenborgs Feltherre,
Greven af Hoya, og den Besætning, denne efterlod
til at blokere Slottet, ligesom det ogsaa lykkedes
ham at undgaa de Overraskelser, som beredtes ham af
den grevelige Befalingsmand paa Kalundborg, «lange»
Herman. Da Christian III i Juli landede i Sjælland,
var Dragsholm det eneste faste Punkt der, som ikke
var i Fjendens Magt. Den kongelige Hærs Ankomst
befriede Slottet, og ligesom sin Herre, Biskoppen,
sluttede E. H. sig til den, en Tid fungerende som
Proviantmester. Da Bispegodset inddroges det følgende
Aar ved Reformationens Indførelse, mistede E. H. sin
Forlening, og han synes nu at have tilbragt nogle Aar
mest i Jylland, hvor han 1535 havde faaet Tilladelse
til at indløse Tranholm fra sin Svigerfaders Arvinger
(1535 havde han og hans Medarvinger ogsaa overtaget
Pantelenet Risby Birk i Sjælland). 1542-43 var
han Lensmand paa Næsbyhoved og St. Hans Kloster i
Odense, og fra 1543 (eller maaske 42) -44 var han
forlenet med Malmøhus. Ved denne Tid fik han Sæde i
Rigsraadet. 1544 forflyttedes han til Gulland, hvor
han var Lensmand i 7 Aar, og hvor han 1549 mistede sin
Hustru, Karen Rosenkrantz, en Datter af Erik Styggesen
R. Af deres Børn nævnes Erik i det følgende.
1551 kaldtes E. H. tilbage fra den fjærne Ø og
forlenedes med sit gamle Len, Dragsholm, hvor han dog
næppe kom til at opholde sig meget, da han omtrent
samtidig overtog den vigtige Plads som Hofmester for
Tronfølgeren, den unge Prins Frederik. Da denne 1554
fik sit eget Hof, fandt man det rigtigst at lade ham
bo paa Malmøhus, og dette fik saa hans Hofmester
ogsaa i Forlening. Her tilbragte de nu adskillige
Aar, Kongesønnen for at forberede sig til den store
Gjerning, der ventede ham, men i Virkeligheden maaske
nok saa optagen af at nyde sin mere uafhængige
Stilling, og hans alvorlige Hofmester øvende den
vanskelige Kunst at skulle styre en ung, levelysten
Fyrste og hans lige saa unge Omgivelser. Om Forholdet
mellem de to i disse Aar tie alle Efterretninger,
men at det har været det bedste, skulde man synes at
kunne udlede af de følgende Begivenheder. Efter at
Dødsfaldet Nytaarsdag 1559 paa Koldinghus havde gjort
Frederik II til Danmarks og Norges Konge, faldt den
kongelige Naades Sols fulde Straaler nemlig paa E. H.,
i det han ophøjedes til Rigshofmester, hvorved han
blev Kongens første Mand. Som saadan bar han ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
