Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hardenberg, Eiler, -1565, Rigshofmester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Par Dage efter afviste han nemlig Kongens Anmodning
om at tilvejebringe Penge og Ammunition til Hæren
med den Bemærkning, at derom maatte Kongen henvende
sig til Raaderne i Kjøbenhavn, et trodsigt Svar,
som ogsaa øjeblikkelig fremkaldte en yderst skarp
Tilrettevisning, der foreholdt ham hans Pligt og
bebrejdede ham, at hvis han selv havde kunnet vente
nogen Fordel deraf, havde han nok vidst Udveje, og
det var sagtens ogsaa et Svar, naar Kongen faa Dage
efter bortgav Øvids Kloster, der hidtil havde ligget
under Malmøhus, som Panteforlening til en anden,
noget, som gjentog sig det følgende Aar (1564), da
Dalby Kloster ligeledes løsnedes fra Forbindelsen
med Malmøhus og forlenedes bort. I Foraaret 1565
mistede E. H. endelig selve Malmøhus Len, hvorom
Rygtet allerede havde fortalt et helt Aar i Forvejen,
maaske fordi Sagen da alt var afgjort, og omtrent
samtidig kom det, som det synes, til et heftigt
personligt Sammenstød i Børringe Kloster mellem Kong
Frederik og hans Rigshofmester. Naturligvis blev det
denne, der tabte Slaget. Han bad sig fritaget for sit
Embede, der faldt ham besværligt paa Grund af Alder
og Svagelighed, og han udtalte Ønsket om at maatte
trække sig helt tilbage i Privatlivet, i det han til
Gjengjæld tilbød at afstaa ogsaa Dragsholm, hvormed
han dog ellers var forlenet for Livstid, et Tilbud,
som maaske ikke var ganske oprigtig ment, men som
Kongen kun alt for gjærne tog imod og holdt fast ved,
thi næppe var der gaaet en Uges Tid ud over den Dag,
til hvilken E. H. havde lovet at ville indsende
sit Lensbrev til Kassation, før han fik Befaling
til øjeblikkelig at udlevere det. Nu udstedtes den
officielle Skrivelse om hans Afskedigelse, hvormed
hans Udtrædelse af Rigsraadet synes at have været
forbunden. Ikke et eneste anerkjendende Ord om det
Livsværk, som nu var afsluttet!
Hermed forsvinder E. H. af Historien. Hvad enten han
havde talt Sandhed eller brugt et Paaskud, da han
klagede over sin Alderdomsskrøbelighed, var han
nu en brudt Mand. Samme Aar døde han, og han, der
nys havde staaet i forreste Række, var nu saa lidet
paaagtet, at ingen samtidig synes at have noteret
hans Dødsdag. Han begravedes i Graabrødrekirken i
Horsens. Et pragtfuldt Mindesmærke om ham findes
i Klovborg Kirke ved Mattrup. – E. H. var en rig
Mand. I Fyn ejede han Vedtofte og i Jylland Mattrup,
som han havde giftet sig til, og hvis Tilliggende
han forøgede; desuden havde han Strøgods andensteds,
f. Ex. paa Bornholm, og i Kjøbenhavn, Nyborg, Odense
og Horsens besad han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
