Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harsdorff, Caspar Frederik, 1735-99, Arkitekt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fader, der ernærede sig som Skoleholder, og en svensk Moder,
Anne Marie Eriksdatter. Hans Fader hed Johan Christoph Harsdørffer,
hvilket Navn Sønnen senere ændrede til det nu saa
berømte Harsdorff. H. begyndte at lære Mathematik for at uddanne
sig til Ingeniørofficer, men hans Hu stod til Bygningskunsten, og
denne studerede han derfor ivrig, saa at han efter det nye
Kunstakademis Stiftelse 1754 kunde nyde Jardins Undervisning og allerede
1756 opnaa den store Guldmedaille for «En Stadsport». Saaledes
blev H. den første Arkitekt, der her hjemme nød denne
Udmærkelse, med hvilken der fulgte et 6aarigt Rejsestipendium paa 400 Rdl.
d. K. aarlig.
H. rejste til Paris og tilbragte der 4 Aar under flittigt Arbejde,
medens han samtidig trods sine tarvelige økonomiske Forhold levede
en ung Kunstners frie og glade Liv, baade sammen med franske
Kammerater og med danske Venner, særlig Maleren J. P. Lund og
Billedhuggeren C. F. Stanley; man fortæller flere Æventyr om ham,
men noget paalideligt véd man næppe. Derimod véd man af hans
egne og andres Udsagn, at han, saa snart han havde lært at
tale nogenlunde ordentligt Fransk, gjorde solide Studier, navnlig
under Arkitekten Blondels Vejledning, og at han samtidig øvede
sig i at komponere paa egen Haand. I Forsommeren 1762 rejste
han til Rom, og her fik han et helt nyt Blik paa sin Kunst.
Her saa han for første Gang i Virkeligheden Resterne af selve
de antike Monumenter, og han forstod pludselig, at hele hans
tidligere Udvikling var ufuldkommen, og at han maatte vandre ad
helt nye Veje for at naa sit kunstneriske Maal. Hvad han hidtil
havde beundret og studeret, var nu i hans Øjne kun en
Andenhaandskunst, et Studium af de samme oprindelige Kilder, til hvilke
han nu selv vendte sig, og af hvilke han øste i fulde Drag med
al den Lidenskab, der laa i hans Sind, og med den næsten ubevidst
sikre Forstaaelse, som var hans ægte Kunstnernatur egen.
Han opmaalte og tegnede de antike Levninger, og han opfattede
til Fuldkommenhed deres inderste Karakter og Væsen; dette er
sikkert, thi derom vidne hans senere Arbejder. Derimod véd man
ikke bestemt, om det var en ung romersk Arkitekts paa Kapitolium
udstillede Prisarbejde, som slog ham ved sin Behandling og ledede
ham ind paa den rette Vej, eller om det var en ung spansk Arkitekts
Dovenskab med selv at tegne de Opmaalinger af Antikerne, som
han skulde sende hjem, der gav H. Anledning til at udføre
dette Arbejde for ham. Men dette er ogsaa temmelig ligegyldigt;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
