Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harsdorff, Caspar Frederik, 1735-99, Arkitekt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kongens Nytorv, den nuværende Handelsbank, som des
værre har mistet en Del af sin ejendommelige Karakter
ved en moderniserende Restavration fra den seneste
Tid. H. døde, før Bygningen var fuldt færdig, og har
saaledes næppe nogen Del i de prægtige Dekorationer
paa 1. Sal, som sandsynligvis skyldes indkaldte
italienske Kunstnere. Endelig maa det bemærkes, at
han udarbejdede et Projekt til en ny Bankbygning i
Kjøbenhavn, der dog aldrig kom til Udførelse.
Naar man skulde karakterisere disse Harsdorffske
Bygninger, maa man først og fremmest nævne deres
beundringsværdige Simpelhed. Om end de indre Rum,
bestemte for rige Handelsherrer, ofte ere prægtig
dekorerede, saa vel plastisk som malerisk, saa har
Bygmesteren dog i det ydre overalt foragtet al Brask
og Bram og kun lagt an paa at virke ved Forholdenes
Harmoni og ved Linjernes ædle Renhed. Som Forbillede
har den antike Kunst bestandig staaet for ham,
naturligvis fortrinsvis den romerske, som han nøje
kjendte af Selvsyn, men mærkelig nok tillige den
græske, til hvilken han kun kunde have et ringere
Kjendskab; og med en forbavsende Forstaaelse er han
saaledes trængt ind i den antike Kunsts Aand og Væsen,
at hans egen Produktion paa en næsten fabuløs Maade
er bleven præget deraf. Et eneste Exempel herpaa
skal anføres: Ved Løveapotheket og ved sin egen
Gaard, hvor han, som for øvrigt næsten overalt,
anvendte den ioniske Stil, havde han paa Grund af
de indskrænkede Forhold ikke Plads til at lade det
ioniske Pilasterkapitæl udfolde sine brede Voluter,
hvorfor han ganske simpelt vendte Kapitælets Side
udad, noget, man den Gang aldrig havde set og derfor
selvfølgelig forargedes over; og nu senere, ved
nyere Fund i Pompeji, har man opdaget, at Oldtidens
Kunstnere under lignende Forhold have anvendt ganske
den samme Fremgangsmaade.
Det Arbejde, hvortil H.s Navn er knyttet med den
største Hæder, og som længst vil vidne om ham som sin
Tids største Bygmester, er Kolonnaden ved Amalienborg,
og er det ikke en sørgelig Skæbnens Ironi, at dette
vor genialeste Bygmesters genialeste Arbejde er
udført i et saa forgængeligt Materiale som Træ? Da
Christiansborg Slot 1794 gik op i Luer, blev Kongen
nødt til at flytte Residensen til Amalienborg. Det
gjaldt da at forbinde Moltkes og Schacks Palaiser paa
en saadan Maade, at der let kunde finde Adgang Sted
fra det ene til det andet. Opgaven blev stillet H. som
kgl. Hofbygmester, og en Række Udkast viser,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
