Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hartmann, Johan Ernst, 1726-93, Koncertmester, Komponist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Omdannelse fra et Kammermusikkorps til et egentligt
Orkester. I H. fik Kapellet i sin nye Skikkelse en
kyndig og erfaren Anfører; men desuden blev han ved
sit mesterlige Violinspil en værdifuld Akkvisition for
de Kammerkoncerter, som i Begyndelsen af Christian
VII’s Regeringstid hørte til Hoffets stadige
og mest yndede Forlystelser, og som under Sartis
Overledelse fandt Sted dels ved Hoffet selv, dels i
de fornemme Kredse, der dannede dets Omgivelser. Han
kom ligeledes til at medvirke i Egenskab af Solist og
Orkesterdirigent ved Aristokratiets i 1774 stiftede
Koncerter i Geheimeraad v. der Lühes Gaard paa
Kjøbmagergade, den nuværende Postgaard, og senere i
Gjethuset paa Kongens Nytorv.
Den fine Verden, til hvis Koncerter H. saaledes
blev knyttet, sværmede endnu for de italienske
Modekomponister. Det store Publikum havde derimod
begyndt at tabe Smagen for disses kunstige og
snørklede Maner, og navnlig paa Syngespilscenen
maatte den italienske Opera mere og mere vige
Pladsen for de franske Syngestykker, hvis simple,
udtryksfulde Melodier i langt højere Grad tiltalte
den naturlige Musiksans. 1778 blev det italienske
Operaselskab afskediget. Samtidig med at denne
Bevægelse foregik, gjorde Ønskerne om Opførelsen
af danske Originalarbejder sig gjældende med
stigende Styrke. Flere Komponister prøvede ogsaa
paa at afhjælpe Savnet af et nationalt Syngespil,
men uden Held. H. holdt sig tilbage, i det han
synes at have manglet Lyst eller Mod til at slaa
ind paa denne Vej. Han var egentlig fra først
af Instrumentalkomponist og havde debuteret
med en Samling Sonater for 2 Violiner og Bas;
her i Kjøbenhavn komponerede han en hel Række
Symfonier. Derimod laa Vokalkompositionen oprindelig
hans Interesse fjærnere. «Det har aldrig», skriver
han i 1778, «været min Hovedsag at befatte mig med at
sætte Musikken til Syngesager», og det var derfor ikke
uden Betænkeligheder og Forbehold, at han det nævnte
Aar efter Theaterdirektionens Opfordring indlod sig
paa et saa dristigt Foretagende som at komponere Musik
til Ewalds «Balders Død». Forsøget lykkedes imidlertid
over Forventning. «Balders Død» blev opført første
Gang som Syngespil 30. Jan. 1779, og H.s Musik, hvori
han med sympathetisk Forstaaelse havde vidst at træffe
«den højtidelige, melankolske Tone», som Digteren selv
ansaa for at være et Hovedtræk i de fleste af sine
Poesier, vandt almindeligt Bifald. Ikke mindre heldig
var han det følgende Aar med Musikken til «Fiskerne»,
hvis Æmne tillod ham at anvende lysere Farver. Ved
sine Kompositioner til disse 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
