Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hartmann, Johan Peter Emilius, f. 1805, Komponist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
oprindelige Ouverture til «Syvsoverdag» blev komponeret og instrumenteret
paa Theatrets Syngeskole Natten mellem 30. Juni og 1. Juli; den
Ouverture, som nu bruges, er skreven i 1872. I 1842 opførtes
C. Borgaards Drama «Undine» med Musik af H. (Op. 33), hvoraf
navnlig den smukke Bryllupsmarche kan fremhæves. I Anledning
af Weyses Død i s. A. mindedes H. sin gamle Lærer og Ven ved
den smukke Kantate til Ord af Hertz (Op. 36), som Musikforeningen
udgav. Som en af Landets første Orgelspillere var han selvskreven
til at succedere Weyse som Organist ved Frue Kirke (1843), hvilken
Post han endnu bestrider. I 1844 udførtes ved Thorvaldsens
Begravelse H.s storslaaede Sørgemarche, som siden er bleven benyttet
ved mange lignende Lejligheder, og da det kgl. Theater s. A. ved
en Sørgefest for Thorvaldsen opførte «Hakon Jarl», blev for første
Gang H.s Ouverture til denne Tragedie (Op. 40) spillet, et Arbejde,
der betegner et næste Trin i Komponistens Udvikling i nordisk
Retning og malende gjengiver den i Stykket skildrede Kamp mellem
Hedenskab og Kristendom. Det er et af de forholdsvis faa af H.s
Arbejder, der ere kjendte i Udlandet, hvortil hans Musiks specifik
nordiske Karakter ellers har vanskeliggjort ham Adgangen, i det
den er bleven udført i «Gewandhaus» 24. Okt. 1844 under hans
egen Ledelse. Det næste Aar bragte ved Afsløringen af Monumentet
for Frederik VI paa Skanderborg Slotsbanke H.s Festmusik
(Op. 42) med den pompøse Skanderborgmarche. Endelig kom i
1846 Syngespillet «Liden Kirsten» (Op. 44) af H. C. Andersen, til
hvis lange Liv paa vor Scene med dets mere end 100 Opførelser
H.s romantisk-skjønne Musik har været den væsentlige Aarsag.
Den hjemlige Tone med dens Gjenklange fra Riddertiden og
Kæmpevisen, dens bløde Vemod i Skildringen af den rene
Kvindeskikkelse ved Siden af det lyse og lette i Narrens Figur som
Repræsentant for Folkelystigheden betog strax Publikum; særlig have
Vexelsangen mellem Sverkel og Liden Kirsten samt Menuetten
altid vundet Bifald.
De paafølgende Aar kunne nærmest betragtes som en Hviletid
oven paa den foregaaende rige Produktion. Hertil kunne
muligvis de politiske Begivenheder, Kampaarene i 1848-50, have
bidraget, men dernæst ogsaa megen personlig Sorg, som ramte den
dybtfølende Kunstner. 15. Nov. 1850 døde hans gamle Fader.
Dødsfaldet havde været ventet, og under Sorgen over den
forestaaende Adskillelse havde H. paabegyndt en religiøs Komposition,
«Qvando corpus morietur»; samme Dag, som han afsluttede denne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
