Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hartmann, Johan Peter Emilius, f. 1805, Komponist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kom der Bud om Faderens Død. 6. Marts 1851 mistede han sin
elskede Hustru, der havde staaet ved hans Side som en forstaaende
og aandsbeslægtet Livsledsagerinde, og om hvem et Minde er
bevaret i de af hende komponerede nydelige Sange, som udkom under
Navnet «Fr. Palmer». 1855 døde Datteren Sophie, Gades Hustru.
Trods de Skygger, som disse Aar spredte over hans Liv, foreligger
der dog fra denne Periode flere Kompositioner af lysere Karakter,
saaledes hans 2. Symfoni, i E-Dur (Op. 48, b), Koncertouverture i
C-Dur (Op. 51) og den herlige Sangcyklus «Sulamith og Salomon»
(Op. 52). I 1854 komponerede han sin Idyl «En Sommerdag» for
Soli, Kor og Orkester, et Arbejde, der er bygget og udformet
over den danske Folkevise («Jeg gik mig ud en Sommerdag»). Fra
samme Aar hidrører hans muntre Studentersang: «Vi er et lystigt
Folkefærd», skrevet for Studentersangforeningen, hvis Musikdirektør
han havde været fra 1843, og til hvilken han med sit bestandig
ungdomsfriske Sind og sin akademiske Dannelse altid vedblev at
føle sig knyttet; senere (1868) blev han dens Formand, og han har
i Aarenes Løb skrevet mange større og mindre Kompositioner for
den. Endelig var samme Aars Foraar Balletten «Et Folkesagn»
bleven opført, hvortil han sammen med Svigersønnen Gade havde
komponeret Musikken. Balletmusik havde H. tidligere komponeret
(«Fantasiens Ø», 1838), men denne er den første, hvori hans paa
dette Felt fremragende Evner røbede sig og bebudede de kommende
store Triumfer.
I 1856 skrev han Ouverturen til «Axel og Valborg» (Op. 57),
det paafølgende Aar den karakteristiske Mellemaktsmusik til «Hakon
Jarl» – man mindes «Bondehærens Sammenstimlen»! –, i 1858
Intermediet til «Kilderejsen» og Ouverturen til «Correggio» (Op. 59).
S. A. falder hans store Koncertkomposition «Dryadens Bryllup»
(Op. 60), hvori han, følgende Digteren, har stræbt i Tonerne at
give et Billede fra den græske Oldtid. I hans huslige Forhold var
den Forandring indtraadt, at han 20. Maj 1855 havde ægtet Thora
Camilla Jacobsen, Datter af den tidligere Bogholder hos Zinn, Jacob
Christian J. I 1857 gjorde han en Udenlandsrejse til Tyskland og
Italien.
Det store Syn paa Nordens Fortid, som H. havde vist sig
i Besiddelse af, gjorde ham til Bournonvilles selvskrevne
Medarbejder, da denne geniale Mand fattede Ideen til en Ballet i
gammelnordisk Stil. Den gjensidige forstaaende Samarbejden af
de to Kunstnere skabte en af vor Scenes største Prydelser, Balletten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
