- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
137

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hauch, Adam Wilhelm, 1755 - l838, Overhofmarskal, Fysiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1793 var bleven hvid Ridder, blev 1794 kaldet til, som Hofmarskal,
at stilles i Spidsen for Hofbestyrelsen og i Forening dermed til
Chef for det kgl. Theater og Kapel, hvorhos samtidig Forretningerne
som Ordenssekretær bleve ham overdragne. Om det end var en
Vinding for ham ved Bestyrelsen af Hoffets økonomiske Anliggender,
at den hele kongelige Familie ikke længer boede under samme Tag,
men at de enkelte Hoffer – Kongens, Kronprinsens, Enkedronningens
og Arveprinsens m. fl. – efter Christiansborg Slots Brand
i Febr. 1794 havde maattet tage Ophold i forskjellige Bygninger i
Kjøbenhavn, hvoraf Følgen var bleven bl. a. en Sondring i deres
Økonomi, som i alt Fald kun delvis havde fundet Sted under de
forudliggende Forhold, er der ingen Tvivl om, at hans Karakter
og Egenskaber have, ogsaa i denne Retning, ydet god Virkning og
bidraget til Fremkaldelse af Orden og Nøjagtighed i mange Forhold.
Han var selv punktlig i alt, men forlangte ogsaa, uden at tage
imod Undskyldninger eller Forklaringer, Punktlighed af enhver; en
prompt, nøjagtig og uvægerlig Pligtopfyldelse banede langt lettere
Vej til hans Gunst end de mest glimrende Evner. Hans i al sin
simple Naturlighed fornemme Væsen og den korte, afgjørende og
faste Tone, hvori han gav Instruktioner og Befalinger, ytrede
Velvilje eller Mishag, behagede vel ikke overalt, men ingen vovede let
lige over for ham at tilsidesætte Ærbødigheden. For Resten tillod
han sig aldrig med Vidende mindste Uret. At han igjennem disse
Egenskaber og ved sin hele Færd maatte stige i Gunst hos sit høje
Herskab, fulgte af sig selv i Betragtning af, at der deri var meget
tilfælles med Kronprinsregentens Arbejdsomhed, Udtryksmaade,
medfødte Sans for Tarvelighed og pligtopfyldende Tilbøjelighed.

Allerede 1798 udnævntes H., lidt over 43 Aar gammel, til
Overhofmarskal, og kun modstræbende var der kort forinden blevet
bevilget ham den af ham ansøgte Afsked som Chef for det kgl.
Theater, hvilket Embede han dog 1801, meget imod sit Ønske,
atter maatte overtage; men som en under ethvert Forhold Regenten
tro, hengiven og strængt lydig Tjener saa han i Anmodningen en
Befaling, hvilken det var hans Skyldighed at efterkomme. Det
lykkedes ham vel ikke at tilfredsstille til alle Sider, og han lagde
maaske ogsaa for megen Vægt paa de økonomiske Spørgsmaal,
hvilket endog gav Digteren Pram Anledning til at anvende følgende
Strofer paa ham, nemlig at han

                 var lige glad, naar kun Møllen gik rask,
                 om det, den maled, var Mel eller Mask.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free