Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hauch, Johannes Carsten, 1790-1872, Digter og Zoolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Gjengangeriet indtil videre har udspøget», viste han sig som en god
Spaamand; thi i 1842 anmeldte Heiberg H.s Tragedie «Svend
Grathe» paa en særdeles rosende Maade, saa at han endogsaa i
visse Henseender satte den over Shakspeares «Macbeth». Nu havde
H. endelig naaet en af alle anerkjendt Plads i vor Litteratur.
De 2 første dramatiske Arbejder, H. skrev efter sin poetiske
Gjenfødelse, «Hamadryaden» og «Bajazet», betegne 2 Hovedsider
af hans Forfatterskab. «Hamadryaden» viser, at hans
Ungdomsbegejstring for Romantikken var mere end en forbigaaende Stemning.
Da det poetiske Væld i ham efter den lange Standsning
begynder at rinde paa ny, er hans første Frembringelse et
naturromantisk dramatiseret Æventyr. Han skildrer her den store Kamp
mellem de gode og de onde Magter i Verden (ligesom Ingemann
i «Reinald Underbarnet», «De sorte Riddere» o. a.). Det onde i
dets mest gruopvækkende Skikkelse symboliseres her i en forfærdelig
Slange, hvis Magt kan knækkes for lange Tider, naar der kommer
en Yngling, som «aldrig bøjed sig for Ormens Magt, og der i
dobbelt Kamp paa Hav og Land og understøttet af Naturens Magter
besejred den». En af Personerne, Franskmanden Deleau, skildres
som Indbegrebet af Overfladiskhed, Nydelsessyge, Materialisme
m. m., og man mærker her, som andensteds hos H., Romantikerens
Afsky for den lette, klare, men – vilde H. tilføje – overfladiske
franske Aand. I en Afhandling fra hans Ungdom (i «Athene» VI)
hedder det meget betegnende: «Saa længe Øjet sættes over Øret,
sættes Mathematik over Filosofi, og en mathematisk Anskuelse
vorder det højeste; først naar Klarheden konsekvent underordnes
Dybden, ... da er Vejen bestemt.» – Naturromantikken gaar som
en dyb Understrøm gjennem hele H.s Forfattervirksomhed og bryder
jævnlig frem i hans poetiske Arbejder. Man ser den i det
dramatiserede Æventyr «Søstrene paa Kinnekullen» (1849), der skildrer
Guldets hemmelighedsfulde Magt over Menneskesindet, en Magt saa
dæmonisk, at den drager et Menneske ned til Dybets Aander
(Fjældkongen); den samme Tanke har han behandlet i Romanen
«Guldmageren», hvor Alkymien staar som den lønlige, lokkende
Kunst, der lover Besidderen af den Magten over Verden.
Naturromantikken møder man end videre i Fortællingen «Haldor», hvor
Barndomsminderne fra Malmanger Præstegaard afspejle sig i
Skildringen af den romantiske Fjælddal med Nøkken, der sidder ved
Fossen og spinder paa sin uhyre Rok, og i adskillige af hans andre
Værker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
