Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hauge, Hans Nielsen, 1771-1824, Lægprædikant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hans Rejseliv ophørte, men hans Hus blev Samlingssted for
Vennerne, og han vedblev at skrive Bøger og Breve til sine Meningsfæller
fjærnt og nær. Flere af hans Skrifter efter 1814 ere i sproglig
Henseende langt klarere end de tidligere. De ere korrigerede af
Professor S. B. Hersleb.
Den ved H. vakte Bevægelse har sin Sammenhæng med
Levningerne fra de pietistiske og herrnhutiske Rørelser under
Christian VI, der først naaede op til Norge ved det 18. Aarhundredes
Midte. Hans Livssyn var pietistisk, og da han var begavet til
Foredrag og Samtale, maatte han vinde Anklang hos den ved
Pontoppidans Forklaring opfostrede Almue. Det laa i Sagens
Natur, at han maatte træde op mod Præsteskabet, og ligesaa, at
dette maatte stille sig imod ham og dem, der traadte i hans Fodspor.
I sine Erklæringer af 1804 ses derfor ogsaa en Flerhed af
Norges Præster at have tilraadet mere eller mindre strænge
Forholdsregler imod ham. For den raadende Betragtning maatte H.s
Gjerning staa som et Brud paa den kirkelige Orden og en Forstyrrelse
af den kirkelige Rolighed, og saadant blev ganske anderledes
bedømt i Aarhundredets Begyndelse end i dets Slutning. Der var i
dette Stykke fuld Enighed mellem Rationalister, orthodoxe og gamle
Pontoppidanere, og man tør ikke i Præsternes strænge Raad mod
H. og hans Venner fastslaa nogen Kamp mod det kristelige Liv i
Menigheden og dets Bærere som Saadanne. Ved H.s Arrest 1804
standsede de omvandrende Prædikanters Virksomhed, og naar den
efter hans Domfældelse blev gjenoptagen, fik den ikke paa langt
nær den Udstrækning som tidligere, da man nu havde lært at holde
sig de gjældende Love efterrettelig. At H.s Gjerning har haft ikke
ringe Betydning for Menighedslivet paa forskjellige Steder i Norge,
er overflødigt at tilføje. Dette gjælder dog næppe hans Skrifter –
samtlige af opbyggeligt Indhold –, hvori man efter den Maade,
hvorpaa de bleve til, maa finde hans mundtlige Foredrag igjen.
Naar man i dem finder Uklarhed i Retfærdiggjørelseslæren og
Sakramentlæren, hænger dette sammen med hans pietistiske Standpunkt,
der ogsaa gjorde ham og hans Venner til Modstandere af Herrnhuterne.
Synet paa det kristelige Liv, der altid stillede sig for ham
som Krav mere paa Helliggjørelse end paa Trang til indgaaende
Betragtning, Lov og Pris, tyder paa den praktiske Natur, og som
saadan havde han ogsaa et klart Blik paa det borgerlige Samfundsliv.
Dygtig i al forefaldende praktisk Gjerning kunde han ogsaa paa
dette Felt fremkalde megen Dygtighed. Flere af de ved hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
