Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hedegaard, Christian Ditlev, 1700-81, Retskyndig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa Grund af økonomiske Forhold – opgav Tanken om at blive
Læge. Da frembød der sig Lejlighed for ham til at komme til
Udlandet. Ved Universiteterne i Halle og Jena fik han «først
Smag paa den saakaldte Wolfiske Filosofi og efter den paa Jura»
og lagde sig navnlig efter juridiske Studier. Efter Hjemkomsten
1719 mærkede han imidlertid, hvor ukyndig han endnu var i dansk
Ret, og søgte ved Studier paa egen Haand at raade Bod herpaa.
Samtidig blev han antagen som Volontær ved Krigskancelliet. I
1723 blev han Mønsterskriver ved Indrulleringen i det holstenske
og kom 1726 tilbage til Kjøbenhavn med Pension; 1728-31 var
han Medlem af Inkvisitionskommissionen ved Kjøbenhavns Toldbod.
Sidstnævnte Aar udnævntes han til Birkedommer ved Rytterdistriktet
i Fyn, 1746 tillige til Birkeskriver. I 1742 erholdt han den juridiske
Doktorgrad for Afhandlingen: «De eo, qvod contradictorium videtur
in jure danico». 1767 er der udfærdiget Bestalling for ham som
Højesteretsadvokat til at betjene Folk ved Landstinget uden for sin
Jurisdiktion. 1734 udnævntes han til Krigsraad, og han var
korresponderende Medlem af Landhusholdningsselskabet. Han var gift
1. med Else Pedersdatter Wichmann, f. Deichmann, Datter af Dr.
med. P. D., 2. med Johanne Marie f. Kryssing, Datter af Præsten
Peder Olufsen K. i Odense og Else f. Brøchner. I 1769 erholdt
han, der allerede i længere Tid havde følt og udtalt sig om
Vanskelighederne ved en Underdommers Stilling over for de overordnede
Retter og lidt under Embedsforretningernes Besværligheder, efter
Ansøgning paa Grund af Alder sin Afsked. Ved Afskedigelsen
til-stodes der ham, i Anledning af hans «lange og tro Tjeneste samt
udvist Flittighed med de adskillige af ham i Trykken udgivne
Skrifter», en aarlig Pension af 400 Rdl.
Hidtil havde man kun hørt godt om H. Men kort efter hans
Afsked afsagde Højesteret 1770 en Dom, der vel var egnet til at
nedbryde det gode Omdømme, H. havde erhvervet sig, og som i
høj Grad har pint ham. Sagen forholdt sig saaledes, at H. paa 2
Vidners Udsagn havde dømt en Husmand til at hensættes i Fængsel
for Trusler. For Højesteret oplystes det, at Vidnerne vare falske,
og H. blev dømt til at betale Mulkten pro meliori informatione samt
til «for hans i denne Sag brugte partiske og uretvise Forhold» at
betale en Bøde af 400 Rdl. Nægtes kan det nu ikke, at H. i Sagen
havde brugt en uregelmæssig summarisk Fremgangsmaade, saa at
han efter Datidens Opfattelse vel havde fortjent Mulkten. Men
ligesom det under Voteringen i Højesteret end ikke antydes, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
