- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
200

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hee, Søren, 1706-56, Læge - Heegaard, Poul Sophus Vilhelm, 1835-84, Filosof

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Odense Gymnasium, studerede derpaa Medicin, for hvilken han
allerede som Dreng havde fattet en levende Interesse, og blev
Alumnus paa Borchs Kollegium, i det han samtidig fik praktisk
Uddannelse som Amanuensis hos Jens Bing og Assistent hos Laub
paa Kvæsthuset. 1731 rejste han udenlands og erhvervede sig ved
sin Tilbagekomst 1734 den medicinske Doktorgrad, hvorefter han
nedsatte sig som Læge i Odense. 1739 deltog han i Konkurrencen
for det ledige medicinske Professorat ved Universitetet. Han viste
i sin Prøveafhandling ligesom ogsaa tidligere i sin Doktordisputats
en Begavelse og selvstændig Opfattelse, der tydelig stille ham over
alle hans 4 Konkurrenter, men erholdt dog ikke Professoratet. Derimod
opnaaede han ved Konkurrencen Titelen af Professor extra-ordinarius
samt Designation til et Professorat ved Odense Gymnasium
og rykkede 1748 op i ordinær Stilling her som Lærer i Fysik
og Filosofi; 1751 blev han Professor i Græsk. En tiltagende Brystsvaghed
gjorde ham imidlertid bestandig mindre arbejdsdygtig, og
efter sin Konkurrenceafhandling har han ikke publiceret noget
Arbejde af Betydning. Videnskabelig Anerkjendelse opnaaede han,
for saa vidt som han før sin Død, 15. Dec. 1756, var bleven Medlem
baade af det danske Videnskabernes Selskab og af det kejserlig
Leopoldinske Akademi. – 1741 havde han ægtet Vilhelmine Marie
Kørbitz, Datter af Overkrigskommissær K.

Bloch, Fyenske Geistligheds Hist. I, 536 ff.
Ingerslev, Danmarks Læger og Lægevæsen II, 320.
J. Petersen, Den danske Lægevidenskab 1700-50 S. 185 ff.

Jul. Petersen.


Heegaard, Poul Sophus Vilhelm, 1835-84, Filosof.
Soph. H. blev født i Slangerup 19. Jan. 1835 og var en Søn af Postexpeditør
og Landvæsenskommissær Poul H. (f. 11. Juni 1806 d. 13. Maj 1882)
og Trine Thomasine f. Rugaard (f. 3. Juni 1815). Sin første
Undervisning modtog han i Hjemmet; senere blev han sat i Frederiksborg
lærde Skole, hvorfra han i 1853 blev Student. Allerede tidlig
spirede de Aandsejendommeligheder frem hos ham, som senere gave
hans Karakter dens særegne Præg. Udrustet med en klar og skarp
Forstand søgte han paa alle Punkter i Livet efter Klarhed og Skarphed
i Opfattelsen. Enhver Gaaen paa Akkord, ethvert Selvbedrag
her var hans inderste Natur imod, ikke som om han mente, at alt
i Verden for enhver Pris skulde og kunde gjennemtrænges til Bunds,
et saadant dogmatisk Krav var han langt fra at stille, men hans
Fordring var den, at man paa ethvert Punkt nøjagtig og
samvittighedsfuldt skulde skjelne mellem, hvad man havde forstaaet, og hvad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free