- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
201

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heegaard, Poul Sophus Vilhelm, 1835-84, Filosof

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

man ikke havde forstaaet, hvad man kunde slaa fast som Resultat,
og hvad der kun var Tilsnigelse.

Hin udprægede Trang til Klarhed og en næsten alt andet
overvældende Interesse for at vinde Løsning paa Livets højeste og
dybeste Gaader, det var de Træk, som nærmest prægede Billedet
af den modne Mand, og de sporedes allerede tydelig hos den unge
Student. Hvor skulde han nu vende sig hen for at faa sin Trang
tilfredsstillet? Han vaklede nogen Tid mellem Astronomien og
Theologien, men bestemte sig endelig for den sidste og blev 1858
theologisk Kandidat. Han følte sig imidlertid ikke tilfredsstillet
ved dette Studium, og samtidig var det blevet ham klart, at den
theologiske Virksomhed slet ikke laa for ham. Han valgte derfor
endnu en Gang, og denne Gang det Fag, hvor han til sidst skulde
føle sig hjemme: Filosofien. Dog kom denne Følelse ikke med ét
Slag; han havde endnu en lang Vej af Vanskeligheder at arbejde
sig igjennem. Det var nærmest den saakaldte spekulative og særlig
den Hegelske Filosofi, der den Gang blomstrede ved vort
Universitet; og den afgjørende Ejendommelighed ved denne Filosofi
var den, at den i Virkeligheden naaede til sine fleste Resultater
ad rent subjektiv Vej; det var nærmest lutter lyriske Intuitioner,
man her antog og udgav for Videnskab. Ganske vist havde
Rasmus Nielsen, der allerede den Gang stod som den geniale og
berømte Universitetslærer, paa mange Punkter med stor Dygtighed
blottet Mangler ved Indholdet af den Hegelske Lære; ja ved
Indoptagelse af de Kierkegaardske Anskuelser saa vel som ved egne
Ideer havde han endog efterhaanden givet Systemet et til Dels nyt
Indhold; men uheldigvis lykkedes det ham ikke energisk at løsrive
sig fra Formen, Methoden; de nye Tanker vare strængt taget lige
saa intuitivt vundne som de tidligere, og det var derfor næsten en
Selvfølge, at de maatte rumme adskillige Modsigelser og Uklarheder.
Baade paa Grund af Systemets i sig selv saa tiltalende Indhold og
paa Grund af den fængslende Veltalenhed, hvormed det blev
fremstillet, vandt det imidlertid talrige Tilhængere, og blandt disse var
H. en af de mest fremtrædende. Allerede 1860 havde han taget
Magisterkonferens i Filosofi, og Aaret efter vandt han den filosofiske
Doktorgrad ved Afhandlingen: «Den Herbartske Filosofi». Ogsaa
Herbart var dygtig paavirket af den romantiske Tidsalders Hang til
at fantasere og drømme, og hans Methode var langt fra at være
videnskabelig efter Nutidens Maalestok; men i Sammenligning med
Hegel gjorde han ved første Øjekast næsten Indtrykket af at være

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0203.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free