- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
203

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heegaard, Poul Sophus Vilhelm, 1835-84, Filosof

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Professor i Filosofi; men skriftlig høre vi ikke fra ham før i 1878,
da han udsender sin Bog «Om Intolerance»; i det 11aarige Mellemrum
mellem 1867 og 1878 er hans eneste filosofiske Produktion den
lille Logik. En af Grundene til denne Tavshed var sikkert den,
at den kritiske Filosofi, som han repræsenterede, ingenlunde
vandt nogen let eller almindelig Indgang hos Publikum, der endnu ikke
var blevet træt af at tumle sig paa Spekulationens luftige Højder.
H. benyttede imidlertid Tiden dels til Syslen med sit Yndlingsstudium,
Mathematikken, og dels skrev han anonymt og maaske
nærmest af økonomiske Grunde en Række Fortællinger i Dickensk
Aand og Form: «Dobbeltgængeren» (1871), «Et Handelshus» (1871),
«Familien Gorm» (1872) og «Urolige Tider» (1874). Ulige
selvstændigere fremtræder han dog i den Række livlige,
satirisk-humoristiske Smaaartikler, som oprindelig fremkom i «Illustreret Tidende»
under Mærket B. C. og senere (1874) samledes i et lille Bind under
Navn af «Øjebliksfotografier». Er end den hvasse Satire her tit
ved at tage Magten fra den forsonende Humor, saa findes der dog
saa meget Vid og Lune og saa mange træffende Bemærkninger i
det lille Bind, at man læser det med stor Fornøjelse. Ogsaa til
«Nær og fjærn» og til «Dagbladet» har H. leveret anonyme
æsthetiske Bidrag.

I Begyndelsen af Aaret 1878 udkom den Bog, som først gjorde
H.s Navn bekjendt i videre Kredse, nemlig den særlig fra Formens
Side ypperlige lille Afhandling «Om Intolerance». Bogen var egentlig
et Lejligheds arbejde og nedskrevet i stor Hast; men H. har her faaet
fat paa et Yndlingsæmne, i det han med glimrende Veltalenhed og
stor personlig Varme optræder som Ridder for Trosfriheden.

Samme Aar betonede han endnu en Gang vor virkelige Videns
uhyre Begrænsethed i en lille Afhandling i det Letterstedtske
Tidsskrift: «Om Filosofiens Betydning og Værd». Atter her
sammenligner han den spekulative og den kritiske Filosofi med hinanden,
og med lignende Sammenligninger snart i strængt videnskabelig
alvorlig, snart i sprudlende humoristisk Form krydrede han ogsaa
sine Forelæsninger over Begrebet «Udvikling» for de unge Studenter
fra Aarene 1877 og 79. Disse Forelæsninger hørtes med en
ualmindelig Begejstring og ville for mange af hans Tilhørere staa som
uforglemmelige. Men hermed havde han ogsaa kulmineret. Midt
under Examen 1880 blev han ramt af et apoplektisk Tilfælde og
kastet paa et langvarigt Sygeleje, hvorfra han aldrig mere helbredet
skulde rejse sig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0205.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free