- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
205

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heegaard, Steffen Peder Anker, f. 1815, Fabrikejer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Konfirmation i Lære hos sin Fader, og efter dennes Død i 1837
overtog han sammen med en ældre Broder, Christian August H.,
saa vel Isenkramforretningen som det af Faderen 1828 paa
Blaagaard anlagte Jærnstøberi. 1847 hævedes Kompagniskabet, og han
overtog nu for egen Regning det sidste. Han var nu udelukkende
Fabrikant og fik som saadan snart en betydelig Virksomhed, der
yderligere forøgedes derved, at han i 1857 kjøbte Statens Fabrikker
paa Frederiksværk, ikke at tale om, at han s. A. overtog et
Lerbrænderi i Blaagaardsgade, der væsentlig tilvirkede saltglasserede
Rør. Men derfor kunde han ogsaa f. Ex. paa den nordiske
Udstilling i Kjøbenhavn 1872 optræde som stor Udstiller. Han
udstillede Dampmaskiner, Industri- og Landbrugsmaskiner samt en
betydelig Række støbte Husholdningsgjenstande, hvorimellem som et
Speciale ypperlig emaillerede Gryder. H. havde imidlertid andet
at gjøre med denne Udstilling end at udstille paa den. Den
afholdtes af «Industriforeningen i Kjøbenhavn», og H. var denne
Forenings Formand.

Sin offentlige Virksomhed havde H. begyndt som Medindbyder
til og Bestyrelsesmedlem i den 1862 stiftede Frihandelsforening.
Men hans Virksomhed her var kun kort, ja han stillede sig senere
nærmest imod denne Forenings Program. Af større Betydning var
hans kraftige Optræden 1865 mod den da opkomne Plan om at
afholde en dansk Industriudstilling 1866 i Kjøbenhavn som Modtræk
imod en til samme Tid berammet nordisk Udstilling i Stockholm.
Den af ham forfægtede Anskuelse godkjendtes af Industriforeningen,
og den samme Generalforsamling, der fastslog dette, indvalgte ham
med et Par andre af Sagens Talsmænd i Foreningens Repræsentantskab.
Stockholm sejrede, men just derfor blev det nu Industriforeningens
Sag at gjennemføre en nordisk Udstilling i Kjøbenhavn,
og da den navnlig ved Rustmester G. Christensens (s. III, 470)
Bestræbelser lykkelig gjennemførtes i 1872, stod H. som Foreningens
Formand, valgt hertil i 1871. Under ham konstitueredes Udstillingskomiteen
med den daværende Konseilspræsident, Lensgreve
Holstein-Holsteinborg som Præsident; under ham indkasserede
Industriforeningen Udstillingens store Overskud, og under ham dannedes
endelig den Kommission med Gehejmeraad C. C. Hall som Formand,
der gjennemførte Foreningens længe nærede Ønske om Oprettelsen
af en virkelig stor teknisk Skole. Det tekniske Selskabs Skole
traadte i Virksomhed 1876. Hermed betragtede H. sin Virksomhed
i Industriforeningen for afsluttet, og han fratraadte s. A. som dens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0207.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free