Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heiberg, Johan Ludvig, 1791-1860, Digter og Æsthetiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
latinske Vita i Anledning af Doktordisputatsen, «paa hvilken den
berømte Mand, hvis Navn staar øverst blandt alle de glimrende
Navne, vort Fædreland kan glæde sig ved, Tycho Brahe, Danmarks
og Verdens Lys, fødtes». Han havde lige fyldt sit 8. Aar, da
Faderen maatte gaa i Landflygtighed. Da kort efter den længe
lurende ægteskabelige Katastrofe, der førte til Skilsmisse og til
Thomasine H.s Giftermaal med Gyllembourg, kom til Udbrud, blev
Ludvig efter sin Faders bestemt udtalte Vilje tagen fra Moderen og
betroet til hendes Søster Lise Jürgensen, men i Maj 1802 flyttedes
han til P. A. H.s gode Venner paa Bakkehuset, Knud Lyne og
Kamma Rahbek. Han læste Latin med Rahbek, levende Sprog
med hans Hustru, og til at lede den øvrige Undervisning blev der
antaget en udmærket Lærer, theologisk Kandidat Peter Hansen,
for hvem H. vedblev at bevare den største Hengivenhed. Efter
6 Aars Lærergjerning fik Hansen Præstekald, og hans Plads overtoges
af en anden Theolog, E. Chr. Basse, hvem H. ligeledes
nævner med skyldig Veneration; men da denne Forandring indtraf,
havde Drengen for længst skiftet Domicil, i det han efter
2 Aars Ophold paa Bakkehuset flygtede bort der fra en Aftenstund,
nærmest fordi Rahbek havde lovet ham Prygl næste Dag paa
Grund af daarlige Karakterer, men væsentligst utvivlsomt fordi den
Tone, hvori P. A. H.s Venner omtalte hans Søns Moder, hvem
Barnet hang ved med sværmerisk Hengivenhed, krænkede ham i
hans Hjærtes dybeste Følelser. Han blev nu paa ny anbragt hos
den ovennævnte Moster, og 1809 dimitteredes han af sin Lærer til
Universitetet, hvor han tog Artium og det følgende Aar filosofisk
Examen. Imidlertid vare Fru Gyllembourg og hendes Mand, efter
at deres Gaard paa Landet var brændt, flyttede til Kjøbenhavn,
og alt som H. havde nærmet sig Ynglingealderen, havde Faderens
Forbud mod hans Samliv med Moderen tabt sin Kraft, og han
betragtede mere og mere hendes Hjem som sit, knyttet til hende
med den stærkeste sønlige Kjærligheds Baand og til Gyllembourg
med Venskab og Agtelse. I deres fine og højtdannede Vennekreds
fortsatte han den forædlende selskabelige Omgang, som han
i sine des værre alt for kortfattede «avtobiografiske Fragmenter»
tillægger saa afgjørende en Indflydelse paa sin hele Aands- og
Smagsretning; han nævner sin Faders Hus som Samlingsplads for alle
den Tids fremtrædende Forfattere saa vel som for den franske
Republiks diplomatiske Repræsentation i Kjøbenhavn, mindes den
litterære Interesse, som beherskede Rahbeks Hjem, og omtaler som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
