Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heiberg, Johan Ludvig, 1791-1860, Digter og Æsthetiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vidner i lige Grad om Digterens Kjendskab til Forbilledet og om
hans allerede den Gang mærkelige Klarhed i Opfattelsen af formelle
Ejendommeligheder. Medens her en fremmed Genre var efterlignet
fra inderst til yderst, anstillede han i det mythologiske Skuespil
«Psyche» (1817) det modsatte Experiment og gav det antike Stof
en romantisk Paaklædning, i hvilken der end ikke fattes Elementer
af den nordiske Folketone.
H.s Bevandrethed i spansk Litteratur gav ham Æmnet til hans
Doktordisputats 1817: «Om spansk dramatisk Litteratur, fornemmelig
om Calderon», en kortfattet og skematisk Behandling af Stoffet,
men efter hin Tids Skik frembydende de nødvendige Theses til
Forsvar under Disputationsakten. H.s Hensigt med dette Skrift
var ikke blot at erhverve en akademisk Grad, men ogsaa at skaffe
sig en nyttig Introduktion. I den Brunske Kreds havde man ivrig
tilskyndet ham til at slaa ind paa den diplomatiske Løbebane, til
hvilken baade hans fine sociale Dannelse og hans gode
Sprogkundskaber syntes at maatte gjøre ham skikket. Han tilegnede
derfor Udenrigsminister Niels Rosenkrantz, en gammel Ven af hans
Fader, sin Afhandling for Doktorgraden, men indrømmer selv senere,
at «han just ikke viste stort diplomatisk Geni ved at indbilde sig,
at en latinsk Doktordissertation over det spanske Theater kunde
give ham Adkomst til den diplomatiske Karriere, i Steden for at
begribe, at den tvært imod maatte støde ham derfra»; naar han
over for Rosenkrantz beraabte sig paa sin Sprogfærdighed og sine
andre Kundskaber, svarede Ministeren som i Spøg, at hans Duelighed
var alt for stor, og at det mindre kom an paa denne end
paa at være af god gammel Adel. H. naaede saaledes sit 27. Aar,
uden at han endnu havde taget Bestemmelse om sin Fremtid. Han
droges i mange Retninger, mod Naturvidenskab og Mathematik
som mod Digtekunst og Æsthetik, og en udstrakt Selskabelighed
med dens Flirtation og dens mange Haande Krav til hans Talenter
spredte yderligere hans Interesser. I denne Valgets Vanskelighed
kom et kongeligt Rejsestipendium som en sand Befrielse i Foraaret
1819. Over London tog han til sin Fader i Paris og boede hos
ham i 3 Aar. Mange interessante Bekjendtskab er fra mange
forskjellige Lejre fik han her Lejlighed til at gjøre. Af danske traf
han bl. a. P. G. Bang (den senere Minister), H. J. Estrup, H. N.
Clausen, C. Hauch, P. Hjort, C. Molbech, H. G. v. Schmidten og
deltog i det Selskabsliv, som Prins Christian og Prinsesse Caroline
Amalie under deres Pariserophold aabnede deres Hus for en Gang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
