Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heiberg, Johan Ludvig, 1791-1860, Digter og Æsthetiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opnaaede den romantiske Komedie «Syvsoverdag», der blev skrevet
som Feststykke i Anledning af Christian VIII.s Kroning (1840),
ligeledes kun 5 Opførelser, men har ved den senere Gjenoptagelse 1872
i fuldt Maal vundet den Anerkjendelse, som dette ægte poetiske
og paa særlig Vis dansk-nationale Skuespil fortjener.
I Aarene omkring Tronskiftet 1839 var H.s tidligere saa store
Popularitet overhovedet i stærk Aftagen. Efter Provinsialstændernes
Oprettelse havde «Den flyvende Posts Interimsblade» bragt forskjellige politisk-ræsonnerende Artikler, hvis afgjort konservative Aand stærkt
havde mishaget de liberale Ordførere og den Ungdom, som fulgte
dem. Hvorledes H. bedømte den oppositionelle Bevægelse og dens
Ledere – med Undtagelse af «Fædrelandet», for hvis fornemmere
Holdning han nærede kvalificeret Agtelse –, giver sig tilstrækkelig
tydelig til Kjende i 3. Akt af den apokalyptiske Komedie «En Sjæl
efter Døden», hvor de liberale Institutioner og deres Mænd ere
indlemmede i Trivialitetens Helvede. Dette Mesterværk af komisk
Digtning udkom i Slutningen af 1840 som det omfangsrigeste og
vægtigste Parti af de «Nye Digte», hvis øvrige Indhold udgjordes
af Romancecyklen «De ny gifte» samt Digtene «Gudstjeneste» og
«Protestantismen i Naturen».
Vendte Publikum sig mere og mere bort fra H., saa gjorde
denne til Gjengjæld stærkere og stærkere Front mod Publikum og
trak sig omsider i stolt Fornemhed tilbage fra al Berøring med
det masseagtige. I «Intelligensblade», som udkom i 4 Bind fra
1842-44, læste han Publikum Texten og varierede atter og atter
Beviset for Mængdens selvfølgelige Mangel paa Evne og Berettigelse
til at fælde Dom i aandelige Sager. Ogsaa Digtene i det samtidig
udkommende Billedværk «Danmark, et malerisk Atlas» benyttede
han til Udfald mod de nye politiske og litterære Tankers Talsmænd,
og Satyrspillet «Nøddeknækkerne» (1845) samler som i et Brændeglas
al den overlegne Foragt, hvormed Digteren fra sit mere ophøjede
Stade ser ned paa Endelighedens rastløse, men paa samme Tid i
højere Forstand meningsløse Færd, over for hvis Tilfældighed han
peger paa Naturens, særlig Himmelklodernes, lovbundne Gang som
den lysende Modsætning. De astronomiske Studier, som altid havde
været ham kjære, optoge i større og større Maal hans Tid og satte
litterær Frugt i de 3 Bind af Aarbogen «Urania» (1844-46) med
Afhandlingerne «Det astronomiske Aar» og «Om Tiden og dens
Bestemmelse ved astronomiske Observationer» samt Monografierne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
