Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heiberg, Johan Ludvig, 1791-1860, Digter og Æsthetiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Hven, tilforn Danmarks Observatorium» og «Sophie Brahe, en
Hverdagshistorie fra det 16. og 17. Aarhundrede».
Kun én Gang endnu bragte H. sin Ungdomskjærlighed, Theatret,
en Gave: 1847, da han anonymt skrev Toakts-Lystspillet
«Valgerda»; det havde den politiske Tvedeling i Tiden til Æmne,
men gjorde med digterisk Overlegenhed Ret og Skjel mellem den
konservative og den liberale Retning og benyttede for øvrigt kun
Konflikten som Udgangspunkt for en fint gjennemført Handling og
en paa samme Tid sikker og diskret Karaktertegning. Fra 1839
var han bleven fritagen for sin Forpligtelse til at oversætte et vist
Antal Skuespil, imod at han til Gjengjæld skulde gjennemlæse de
til Theatret indleverede Arbejder, foreslaa tjenlige Forandringer i
dem, han mente egnede til Opførelse, og have Tilsyn med de første
Prøver. Dette Censorembede beklædte H. endnu, da Skuepladsen
efter den frie Forfatnings Indførelse gik over fra Kongen til Staten
og fik sin øverste Myndighed i Kultusministeren i Steden for som
tidligere i den til Hoffet knyttede Theaterchef, under hvem de
øvrige Direktører havde sorteret. Denne kollegiale Bestyrelsesform
skulde nu opgives og en enkelt Mand sættes i Spidsen for Ledelsen
med Ansvarlighed over for Ministeren. Det lykkedes Madvig
at formaa H. til at overtage denne Post som den, der af alle
udpegedes som den bedst kvalificerede, og under 23. Juli 1849
modtog han sin Udnævnelse. I 7 Aar – indtil 21. Juni 1856 – var
H. Theaterchef, en stormfuld Periode, i hvilken ogsaa ved Theatret
Tidens parlamentariske Ideer brødes med den styrende Avtoritet,
medens denne ikke altid fandt den fornødne Støtte hos sin eneste
foresatte, der i sin Egenskab af Minister ofte havde politiske
Hensyn at tage til Stemningen i Rigsdag og Presse og maatte inddrage
ogsaa Theatret under det do-ut-des-System, der, til Skade for
Fastheden i Styrelsen, er den parlamentariske Forhandlings ledende
Princip. Dertil kom den Vanskelighed, det altid – med eller
uden Grund – volder en Theaterstyrer at have Scenens ypperste
Kunstnerinde til Hustru, samt Rivninger af personlig Art, om end
under Kunstens Maske. Disse Uoverensstemmelser førte til, at flere
af Theatrets bærende Kræfter forlode H., ja endog oprettede en
Konkurrence med det kgl. Theater. Det var navnlig denne
Omstændighed i Forbindelse med de Angreb, Pressen begyndte at
rette mod hans Hustrus Kunst, der bevægede H. til at tage sin
Afsked og tiltræde en Udenlandsrejse til Berlin, Dresden,
Marienbad og Prag. Han overtog paa ny sin Post som Censor og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
