- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
239

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heiberg, Johan Ludvig, f. 1854, Filolog og Mathematikhistoriker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han filosofisk Examen og i Jan. 1876 filologisk-historisk Embedsexamen.
1877 vandt han Universitetets Guldmedaille for Besvarelsen
af den filologiske Prisopgave. Fra Okt. 1876 til April 1877
vikarierede han for Bestyreren af Vejle private Latin- og Realskole,
H. A. Krarup, og da han derefter var vendt tilbage til Kjøbenhavn,
arbejdede han som Lærer dels i Hauchs Skole, dels i Borgerdydskolen
i Kjøbenhavn. Dennes daværende Bestyrer, Professor Jean
Pio, der havde set H.s ualmindelige Begavelse som Lærer, ønskede,
at han en Gang med Tiden skulde blive hans Afløser; og efter
Pios Død blev H. da ogsaa fra Sommeren 1884 Bestyrer af Borgerdydskolen
sammen med Pios efterlevende Medbestyrer, Professor
Søren Georg Møller. Under deres dygtige Ledelse hævede Skolen
sig til at være en af Landets mest ansete private Latin- og
Realskoler. Samtidig med sin Skolegjerning har H. udfoldet en
meget rig videnskabelig filologisk Virksomhed. Fra tidlig Tid har
han særlig følt sig hendraget til Studiet af de græske Mathematikere,
og hans første Arbejde over dette Æmne blev hans Doktordisputats:
«Qvæstiones Archimedeæ» (1879). Skriftet indeholdt Undersøgelser
om Archimedes’ Liv og Forfattervirksomhed samt Overleveringen af
hans Skrifter, dernæst kritiske Bidrag til deres Textbehandling
og en kritisk Udgave af et enkelt Skrift. Kort herefter kom han i
Forbindelse med den store Teubnerske Boghandel i Leipzig, der
overdrog ham at bearbejde de græske Mathematikere for dens
Forlag; H. har i den Anledning maattet foretage mange Udenlandsrejser
for at samle Haandskriftmateriale, og med stor filologisk
Dygtighed har han bearbejdet dette, saa at man nu endelig for
første Gang har faaet ordentlige kritiske Udgaver af de fornemste
græske Mathematikere, hvis Værker hidtil vare blevne forsømte af
Filologerne. Efterhaanden har han udgivet Archimedes (3 Bd.,
1880-81), Euclides (5 Bd., 1883-88; en Del af Værkerne udgives
af en anden Filolog), Apollonius fra Perga (2 Bd., 1891-93); hertil
slutter sig en betydelig Række større og mindre Afhandlinger og
Tidsskriftartikler med Bidrag til Oldtidsmathematikernes Litteratur-
og Texthistorie (især «Litterargeschichtliche Studien über Euclid»,
1882). Det er let forstaaeligt, at denne betydelige Udgivervirksomhed
ikke har levnet H. megen Tid til skriftlig at behandle andre Sider
af den klassiske Filologi trods hans vidtstrakte Læsning baade i
den latinske og særlig den græske Litteratur; dog har han iblandt
den Række Smaaskrifter, som Filologisk-historisk Samfund har
begyndt at udgive i 1891, leveret nogle interessante Afhandlinger,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free