- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
243

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heiberg, Johanne Luise, 1812-90, Skuespillerinde og Forfatterinde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Preciosa i Wolffs og Webers lyriske Drama, Julie i Shakspeares
Tragedie, Fenella i «Den stumme» og Agnete i «Elverhøj».

Under denne blændende kunstneriske Udvikling var der naturligvis
ogsaa foregaaet en Forandring i den unge Skuespillerindes
sociale Stilling. Medens Barndomshjemmet sank dybere og dybere
ned i Armod, mest paa Grund af Faderens ligeglade Energiløshed,
aabnede den store og dannede Verden sine Døre for den beundrede
Kunstnerinde, hvis Ungdom og interessante Personlighed gave hendes
Spil forøget Interesse og Omgangen med hende en egen Charme.
Kort efter «Aprilsnarrenes» Opførelse havde Heiberg indført hende
hos sin Moder, Fru Gyllembourg, og i den lige saa fintdannede
som elegante Kreds, der samledes hos Søkadetakademiets Chef,
Shakspeares Oversætter, Kommandør Wulff, blev hun en velset og
feteret Gjæst. Den unge Piges naturlige Takt erstattede hendes
Mangel paa selskabelig Opdragelse, hun greb instinktmæssig det
rette i Holdning og Udtryksmaade og blev, trods sin beskedne
Tilbageholdenhed og sit tarvelige Toilette, Gjenstand for manges
Hyldest, ja sværmeriske Tilbedelse. Til dette lette Liv paa
Samfundets Højder, til Fantasiens lyse Verden paa Scenen stod
Fattigdommen og Ufreden i Hjemmet i en grel Modsætning, saa meget
mere som ogsaa andre og vanskeligere Forhold tyngede paa den
unge Pige. En 13 Aar ældre Mand, Joh. Gebhard Harboe,
Assistent ved det kongl. Klædeoplag, havde ved et Tilfælde gjort hendes
Bekjendtskab i hendes tidlige Barndom, taget sig af hendes Undervisning
og efterhaanden hildet sig i en heftig Forelskelse, som, da
han mente at turde gjøre Regning paa Forældrenes Samtykke, lod
ham optræde som en Slags skinsyg Mentor for hende; han bevogtede
hendes Veje, plagede hende med sin Mistanke og sine
Mistydninger og søgte samtidig at vinde hende ved de oprigtigste
Hengivenhedsbeviser, alt imedens han selv led ved at se hende
inddragen i større og rigere Kredse, hvortil hans Indflydelse ikke
strakte sig, og gjorde hende, som det andet Offer for dette uklare
Forhold, den hjemlige Tilværelse til en Kval. I denne mislige
Situation kom det til hende som en stor og uventet Lykke, at
hendes faderlige Ven i Theaterstyrelsen, Jonas Collin, tilbød
hende Optagelse i Ægteparret Wexschalls Hjem paa Theatrets Regning.
Nytaarsdag 1829 flyttede hun til dette Kunstnerhus – kun om
Hjørnet, fra Vingaardsstræde til Laxegade, men alligevel ind i en
anden Verden. Den store Skuespillerinde Anna Wexschall, f. Brenøe,
var et elskeligt Menneske, som tog sig af sin Myndling med moderlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0245.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free