- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
247

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heiberg, Johanne Luise, 1812-90, Skuespillerinde og Forfatterinde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hende «sin første Kjærlighedserklæring», modtog fra Indtrykket af
hendes Talent den ene Impuls efter den anden, og for Hertz var
hun ligefrem den tilskyndende Genius, hvis Væsen han har belyst
fra de forskjelligste Sider i det rigt vexlende Galleri af kvindelige
Naturer, som hans dramatiske Digtning indeholder. Kun til to af
vore Klassikere stod hendes Kunst i et løsere Forhold. I det
Holbergske Repertoire var hun en sjælden Gjæst, skjønt hendes
Lune ingenlunde behøvede at nægte sig det bredere Udtryk, hvor
et saadant gjordes fornødent; hun havde en Tid lang Lyst til at
overtage Leonorerne og forsøge paa at give den Holbergske
Elskerinde en noget stærkere karakteriseret Personlighed, end hun
sædvanlig har, men hendes Ønske blev uopfyldt, hvorimod hun saa at
sige gjenfødte et Par andre Holbergroller og gjorde dem fra
oversete eller vragede Opgaver til Fremstillinger af den mest fængslende
Interesse: 1831 den stumme Engelke Hattemagers i «Barselstuen»
og 1850 Lucretia i «Den vægelsindede». De store Linjer i Oehlenschlägers
tragiske Pathos, det lidet sammensatte i hans Karakterskildring
fandt ikke Sangbund i Fru H.s kunstneriske Naturel; hun
indrømmer selv, at hun ligesom manglede Ballast til at føre slige
oldnordiske Snækker i Havn. Selvfølgelig, da Oehlenschläger
beherskede det tragiske Repertoire, var hun en og anden Gang med
i hans Dramer: Bertha i «Carl den store», Dæmonen i «Sokrates»,
Tym i «Knud den store»; men først da Oehlenschläger for hendes
– og sin egen – Skyld, for at tage hendes altovervindende
Talent ogsaa i sin Digtnings Tjeneste, skrev «Dina», vandt han
derved en Triumf og skaffede sit Drama en Fremgang paa Bræderne,
som intet af hans andre Skuespil kunde opvise Magen til. Det
var efter Fru H.s 7. Udførelse af denne Rolle – 17. Nov. 1842 –,
at begejstrede Tilskuere spændte sig for hendes Vogn og trak
hende fra Theatret hjem til hendes Bolig i Bredgade, hvor der 5
Dage efter, paa hendes 30 Aars Fødselsdag, blev bragt hende
et Fakkeltog af Studenter og afsunget en henrivende Notturno af
Hertz, i hvilken hun hilstes som den, der lig «Titania paa Tronen
til Sandhed hæver Illusionen».

Hvad en Mand som J. L. Heiberg i intellektuel Henseende
maatte være for en Kvinde som sin med saa mange Udviklingsmuligheder
udrustede Hustru, behøver ingen nærmere Paavisning.
Ikke mindst paavirkedes hun af den Omgangskreds, som i dette
exklusive Hjem, der var lukket for al efemer Indrykning, fik Lov
til at samles om det af Ægteparret og Fru Gyllembourg dannede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0249.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free