- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
248

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heiberg, Johanne Luise, 1812-90, Skuespillerinde og Forfatterinde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Focus. Her vare i de tidligere Dage Poul Møller, Weyse, H. C.
Ørsted, Andræ og Tscherning stadige Gjæster, senere Martensen,
Madvig og Hall. Fra den første til den sidste Tid var Henrik
Hertz, den med Heibergs Aandsretning mest kongeniale Digternatur,
Husets trofaste Ven; hans yndefulde Hirschholmdigte male det
sommerlige Samliv mellem ham og det Heibergske Trekløver. Hvor
langt deres aandelige Baner end strakte sig, vare Heibergerne dog
overvejende Hjemmemennesker. Fremmed Skuespilkunst havde
Fru H. kun set lidet af. Med sin Mand besøgte hun 1836 Paris,
levede der meget sammen med gamle P. A. Heiberg og vandt
hans Fortrolighed; hun saa, hvad der var at se af Komedie i
Sommertiden, og beundrede højlig den allerede da aldrende Mile.
Mars. 1839 var hun for sin Helbreds Skyld i Ems, paa hvilken
Rejse Bekjendtskabet indlededes med den store kjøbenhavnske
Kjøbmand Th. Suhr, hvis Landsted «Sølyst» blev hendes og hendes
Mands Sommerhjem i mange Aar. Stockholm gjæstede hun 1852,
og 1854 gjennemgik hun en Badekur i Marienbad for at forvinde
Følgerne af en langvarig og livsfarlig Sygdom, som havde holdt
hende borte fra Theatret i største Delen af Sæsonen 1852-53. Havde
Fru H. i Løbet af sit Theaterliv været omgiven af en Hyldest,
som næsten ikke kjendte Grænser, saa viste det sig om muligt
endnu mere under hendes Sygdom, hvilken enestaaende Plads hun
indtog i Nationens eller i alt Fald i Hovedstadens Bevidsthed.
Der udstedtes daglige Bulletiner om hendes Befindende, som om hun
havde været en fyrstelig Person, og da hun optraadte paa ny 30.
Marts i den lille Vaudeville «En Sommeraften» – hvis anonyme
Forfatter hun selv var –, blev hun Gjenstand for Ovationer,
hvis Lige Skuespilhuset aldrig havde set.

Hun havde i Begyndelsen af Halvtredserne været ikke saa
lidet opreven af de Stridigheder, som herskede ved Theatret under
hendes Mands Direktorat, og især i den Sæson, da de udvandredes
Konkurrence gjorde Forholdene dobbelt vanskelige, havde hun med
en forbavsende Kraftanspændelse baaret saa at sige hele Repertoiret.
Da Heiberg tog sin Afsked 1856, fik hun – efter at hun 20. Juni
for 7. Gang havde spillet Mamsel Hanna i «Tilfældet har Ret» –
Permission for største Delen af den følgende Sæson og rejste til
Udlandet sammen med sin Mand. 18. April 1857 optraadte hun
paa ny som Ninon, modtagen med stormende Hyldest af det tæt
besatte Hus; men hun fandt snart Samarbejdet med den nye
konstituerede Direktør (Christensen) umuligt og søgte under 16. Okt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0250.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free