Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heiberg, Karl Friedrich, 1796-1872, Publicist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Scenes Reformator, den berømte Skuespiller Friedrich Ludwig
Schrøder (f. 3. Nov. 1744 i Schwerin, d. 3. Sept. 1816 i Rellingen).
Moderen hed Anna Maria v. Schwarzenfeld, var fra Wien og døde
1846 i Rellingen. Schrøder, der i Forvejen var gift, har rimeligvis
valgt at give sin Søn det fremmede, men paa den Tid ved Peter
Andreas Heiberg bekjendte Navn for at bortlede al Mistanke fra
sig. H. blev opdraget hos en Læge Hilbrecht i Slesvig, blev 1817
Student fra Slesvig Domskole, studerede Jura i Kiel, Berlin og
Heidelberg og tog 1821 juridisk Examen paa Gottorp. 1825 blev
han Underretsadvokat (1830 Notarius publicus) i Slesvig, hvor der
i Forvejen var ikke mindre end 20, til Dels brødløse Advokater,
hvis store Antal blev en Ulykke for Landet, da den i Tyverne
vaagnende Liberalisme gav dem Levebrød som Deltagere i den
offentlige Drøftelse af Landets Anliggender. H. var en af de mest
skrivende, i Førstningen dog mest om juridiske Sager, snart i
«Heidelberger Jahrbücher», snart i Elvers’ «Themis», og ved den
augsburgske Konfessions 300 Aars Jubilæum i Rostock 1830 opnaaede
han den juridiske Doktorgrad («De familiari Patriciorum»). Det var
en Tid lang hans Hensigt at gaa Universitetsvejen, men den af
Uwe Lornsen vakte Bevægelse greb ogsaa ham, og fra nu af var
han med Liv og Sjæl Politiker. Hans første Brochure, «Das Recht
der Theilnahme an dem Verfassungswerke in Schleswig-Holstein»,
udkom 1831. Fra 1835-40 udgav han 9 Bind «Schleswig-Holsteinische
Blätter» af statistisk, historisk og politisk Indhold, hvori navnlig
2 længere Afhandlinger om Homagialeden og Arvefølgen vakte
Opsigt, og skrev samtidig utallige Artikler til en Mængde inden-
og udenlandske Blade.
Efterhaanden som Liberalismen i Slesvig slog om til Separatisme,
gjorde H., som endnu i 1841 forsvarede P. H. Lorenzen imod
Hertugen af Augustenborgs voldsomme Angreb i «Itzehoer Wochenblatt»,
Svingningen med, hvortil nogle Sammenstød med Censuren
vel bidrog. Betegnende for den Aand, der efter Otto Moltke kom
ind i Regeringen paa Gottorp med Joseph Reventlow-Criminil, var
det, at Slesvig-Holsteneren H. var en af de første, der paa hans
Anbefaling 1842 fik Overretsadvokatbestalling. H. traadte nu mere
og mere frem som slesvig-holstensk Agitator. Han var Hovedmanden
for «Schleswig-holsteinischer Advokatenverein», som stiftedes
paa et Møde i Rensborg 26. Sept. 1842. Denne Forening, hvis
Sekretær og Kasserer H. var, blev Hovedværkstedet for
Slesvig-Holstenernes Planer imod Danmark. Desuden oprettede han i 1843
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
