Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heiberg, Peter Andreas, 1758-1841, Publicist, Visedigter og Skuespilforfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hans 3aarige Ophold i Verdensstaden saa behageligt og lærerigt
som muligt. Men Sønnens Udgifter vare ikke lette at afholde, og
efter hans Afrejse maatte den gamle indskrænke sine Fornødenheder
til det mindst mulige.
I den sene Alder optog H. atter sin Forfattervirksomhed.
Han udarbejdede og fuldendte en stor kriminalretlig Afhandling,
som han allerede for Aar siden havde paabegyndt under de Rejser
i Udlandet, han havde foretaget i Udenrigsministerens Følge. Af
denne Afhandling udkom et Brudstykke, «Om Dødsstraffene», i
Christiania 1820, hvori Forfatteren afgjort erklærer sig mod disse. 1822
udgaves i Paris hans «Lettres d’un Norvègien de la vieille roche, ou
Examen des changemens, qui menacent la Constitution du Royaume
de Norvège». Heri advarede den frisindede Forfatter det Folk,
hvorfra han stammede, mod de Forslag, den svenske Regering
gjorde til Forandring i den norske Konstitution. 1826 udkom i
Christiania H.s «Politiske Aforismer», medens en spansk
Oversættelse af dette Skrift blev forbudt af «den hellige Kongregation
i Rom», «en uventet Ære, som Forfatteren reklamerede sin Andel af».
1827 udkom den for H.s politisk-juridiske Standpunkt mærkelige
Afhandling: «Hvad betyder Ordet «arbitrær»?», 1828 «Enevældens
Indførelse i Danmark», 1829-30 de avtobiografiske Skrifter: «Tre
Aar i Bergen» og «Erindringer», alle i Norge. Intet af H.s
senere Skrifter udkom i hans Fødeland. Da en Gang en Artikel
af ham, trykt i Kjøbenhavn, var bleven mærket med den danske
Censors «Imprimatur», havde han derved faaet en saadan Afsky
for at udgive noget, der skulde bære dette Stempel, at han ikke
forsøgte at faa nogen Bog ud paa dansk Forlag. Denne Kjendsgjerning
staar dog i ingen som helst Forbindelse med nogen
Animositet mod det danske Folk; tvært imod de danske, som kom
til Paris, vare altid sikre paa at træffe den venligste Modtagelse
og beredvilligste Vejledning hos H. H.s «Erindringer» handle
mere om de mærkelige Mænd, Forfatteren er truffen sammen med,
end om ham selv; kun én vigtig Oplysning give de os om H.:
at han gjennem hele sin Landflygtighedsperiode har nydt de Folks
Agtelse, han kom i Berøring med; og at vise dette turde ogsaa
have været hans Hensigt med hint avtobiografiske Skrifts Udgivelse.
– H. var nu over Støvets Aar og havde sikkert haabet snart at
skulle gaa bort. Men des værre havde Skæbnen bestemt det anderledes.
I Begyndelsen af 30erne udviklede en Øjensvaghed, der
allerede for flere Aar siden havde ængstet ham, sig i den Grad,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
