- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
302

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hellmann, Thorvald Julius, 1815-81, Bankdirektør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en Tid, da det paa ny vaagnede økonomiske Liv bl. a. gav sig
Udslag ved Stiftelsen af en Række Aktieselskaber, var det naturligt,
at ogsaa han fremsatte Planer, selvfølgelig med det Ønske derved
at skabe sig en Stilling. Aaret 1845 kjender ikke mindre end 3
Forslag af ham: Omordningen af det Aaret før stiftede Aktieselskab
Klampenborg Vandkur- og Søbadeanstalt, Oprettelsen af et filanthropisk
«Tjenestepigernes Velfærdsselskab» og Oprettelsen af et
Dampskibsselskab. Intet af Forslagene realiseredes imidlertid. H.
maatte nøjes med at staa som Bogholder ved det forenede Enkeunderstøttelses-
og Brudegaveselskab, og hans dygtige Virksomhed
som Regnskabsfører ved Kjøbenhavns Garnison (1848) og Feltintendanturen
(1849) bragte ham heller ikke videre. Hans Tid var endnu
ikke kommen, men han begyndte at blive paaskjønnet, saaledes
som det kan ses af hans Virksomhed i Industriforeningen, hvor han
var Repræsentant fra 1845-59- Han kastede sig her med Iver
over at fremme dansk Industri og tog atter og atter Initiativet.
Han blev 2 Gange (1844 og 1847) sendt til Stockholm for at undersøge
den svenske Industri; foranledigede, at der 1845 sendtes en
industriel Agent med Korvetten «Galathea» paa dens Jordomsejling;
forestod 1846 paa Industriforeningens Vegne Udstillingen af en
Række Industrigjenstande ved Landbrugsmødet i Odense; blev 1850
Medlem af Komiteen for Danmarks Deltagelse i Verdensudstillingen
i London 1851; var Sekretær ved Industriudstillingen paa Christiansborg
Slots Ridebane 1852; foranledigede s. A. det første danske
Industrimøde og skabte herved en Institution, der senere er
vedbleven; var ivrig for at skaffe Foreningen et eget Lokale og holdt,
da det var lykkedes, 1856 Indvielsestalen i dens nye Ejendom ved
Holmens Kanal, osv. Der skete saa godt som intet i
Industriforeningen i denne Tid, uden at H.s Navn var knyttet dertil, og
samtidig var han virksom for andre Opgaver. 1851 skrev han om
de danske Jærnbaners Udvikling, 1853 virkede han for dansk Export
til Avstralien, 1854 gjaldt det Hedernes Opdyrkning og 1856
Oprettelsen af et Dampkøkken i Kjøbenhavn.

H. blev sidstnævnte Aar Direktør i et Aktieselskab for en
saadan folkelig Spiseanstalt, der imidlertid kun bestod i faa Aar,
men samtidig knyttedes han til den Virksomhed, der skulde give
hans Navn blivende Betydning. I Maj 1856 udstedte han sammen
med Professor A. Steen og Dispachør A. Wessely en Indbydelse til at
stifte Forsørgelsesforeningen «Bikuben», og Aaret efter traadte denne
i Virksomhed som Sparekasse samt Børne- og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0304.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free