Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Helt, Vilhelm, -1724, Digter, Finansdeputeret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Grund-Ægteskab . . . mellem Adam og Eva» og «Ægteskab mellem
en Mand og to Koner, hvor Jacob faar Lea og Rachel», vare
allerede 1653 og 56 oversatte af Søren Terkelsen, uden at det spores,
at H. har kjendt denne sin Forgænger, der i det hele er nok saa
jævn og naturlig. I temmelig stive og opstyltede Alexandrinere ere
ogsaa H.s fleste Lejlighedsdigte: i Anledning af Landmilitsens
Oprettelse, Vornedskabets Ophævelse (Samtale mellem en skaansk og
en sjællandsk Bonde, i virgiliansk Eklogform, 1703), Frederik IV’s
Norgesrejse 1704, Storkansler Reventlows Død 1708, Bremens
Erobring 1717 o. fl. Betydeligere er den lange Satire «Aut insanit, aut
versus facit» (1690), en Klage over, at Sandhed er ilde hørt og
Satiren forhadt, hvor H. viser sig som en let Rimer i gammeldags
jævn, undertiden plump Tone, ogsaa gammeldags snakkesalig og
langtrukken. De kulturhistoriske Træk og ret veltrufne Tidstyper,
Lejlighedspoeter, Arkæologer, Barselsladder osv., der ofte minde
om Holberg, overgros rent af uvedkommende Exkurser og
Reflexioner, Allegori og Mythologi. I mere moderne Aand og næsten
i Spectatorstilen giver han i den kortere Satire «Irus» (efter Navnet
paa den forslugne Betler i Odysseen) en enkelt Karaktertegning af
en kjøbenhavnsk Praler og Snyltegjæst, der har Træk til fælles med
Holbergs «Don Ranudo».
De af H.s Digte, der bestemt vise over imod en nyere Smag,
ere Oversættelser, hvor han er en af de første, der hos os vende
sig til romansk i Steden for tysk eller klassisk Poesi og tillige fra
Alexandrinerne til lettere Versformer. Den moderne lyriske Hyrdetone
begynder at afløse Lære- og Lejlighedsdigtet i hans Bearbejdelse
af nogle Scener fra Guarinis berømte Hyrdespil «Pastor fido»,
til Dels dog endnu i Alexandrinere, samt i Oversættelsen af nogle
Digte af Mad. Deshoulières, deriblandt Idyllen «Les moutons».
H. besidder ingen fremtrædende Ejendommelighed som Digter.
Naar han aabenbart i sin Tid var skattet og endnu roses af
Kunstdommere som J. E. Schlegel og Luxdorph, er det især paa Grund
af den farlige Evne til at rime let, som saa ofte fører til at sætte
Ord i Steden for Tanker. Hans Digte bleve først samlede efter
hans Død ved H. H. (Historikeren og Statistikeren Hans de Hofman);
men denne Samling, «Kuriøse poetiske Skrifter» (1732, optrykt 1759),
er langtfra fuldstændig; adskillige flere findes i Verssamlinger og i
Haandskrift eller tillægges ham i Følge sandsynlig Gisning.
Saaledes den opsigtvækkende Satire «Adelens Oprindelse» (1711), som
længe gik under Rostgaards Navn og fremkaldte en poetisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
