- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
316

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Helveg, Hans Friedrich, f. 1816, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa Fyn, holdt Bibellæsninger i Kirke og Skole, der
havde gjort et saa stærkt Indtryk paa de opvakte,
at hans Navn endnu mindes med Tak i den Egn. 1842
blev han, under Sognepræsten Mag. Fr. Hammerichs
Sygdom, paa eget An- og Tilsvar Kapellan for
Starup og Nebel i Ribe Stift, og der samlede han
hver Søndag store Skarer fra nær og fjærn om sin
Prædikestol. Da Hammerich 1843 foreløbig opgav
sin præstelige Virksomhed, stod H. atter ledig paa
Torvet. 1845 holdt han ved det nordiske Studentermøde
i Ridehuset en Tale for Helsingforses Universitet,
der indviklede ham i en Generalfiskalsag, som dog
endte med hans Frikjendelse. 1846 blev han Forstander
for Rødding Højskole, og 1848-49 gjorde han Felttoget
med som Feltpræst. Under Vaabenhvilen 1850 blev han
konstitueret først som Diaconus, siden som Hovedpræst
ved vor Frue Kirke i Haderslev, men for at undgaa
en i politisk Henseende lidet ønskelig Valghandling
lod han sig foreløbig nøje med at blive fast ansat
som Diaconus. 1856 blev han dog igjen Hovedpræst,
og som saadan virkede han, indtil han 1864 blev
afsat af Preusserne. Efter sin Afsættelse tog han til
Kjøbenhavn, hvor han sysselsatte sig med Studier og
litterære Arbejder, blandt andet med Udgivelsen af
det politiske Ugeblad «Danmark» (1864-65). Da han
Palmesøndag 1867, sammen med Fr. Hammerich, havde
gaaet for Borde ved den Altergang i Vartov Kirke, ved
hvilken Grundtvigs Sindssygdom kom til Udbrud, lod
den daværende Kirkeminister (Rosenørn-Teilmann) ham
vide, at han indtil videre ikke kunde vente præstelig
Ansættelse, men efter Ministerskiftet blev han,
endnu 1867, udnævnt til Præst i Kjøbelev paa Laaland,
i hvilket Embede han siden har virket, efter 1886
tillige som Stiftsprovst for Laaland-Falsters Stift.

H. har i Aarenes Løb udfoldet en betydelig
Forfattervirksomhed, der dog ikke har vundet megen
Paaskjønnelse hos den store Læseverden, fordi hans
Skrifter i Regelen trænge til en delisk Udtyder. I
kirkelig og kristelig Henseende var Grundtvig hans
Udgangspunkt, men Haand i Haand med Paavirkningen fra
ham gik Paavirkningen fra Hofmann. Begge disse Mænd
havde tidlig aabnet hans Blik for Forholdet imellem
Kristendommen og Historien som det, hvorigjennem
«Kristendommens Herlighed oplukkes til Aandens
Bekræftelse», og han viser sig ikke sjælden som en
aandfuld Discipel af sine to aandrige Mestre. Men
ogsaa disses Skyggesider har han taget i Arv. Hans
Prosa kan være dunkel som Grundtvigs dunkleste Digte,
og hans Stil lige saa knudret og kunstlet som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0318.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free