Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Helveg, Ludvig Nicolaus, 1818-83, Præst og Kirkehistoriker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at vie sit Liv til videnskabelige Studier, men for Udkommets Skyld
maatte han foreløbig i 3 Aar overtage en Huslærerplads paa
Margaard ved Odense. Under Opholdet der skrev han en Afhandling
om Tro og Viden, som han oplæste i Fyns Stifts litterære Selskab
og senere (1843) lod trykke i Selskabets Tidsskrift «For Litteratur
og Kritik». Omtrent samtidig blev han valgt til Udgiver af dette
Tidsskrift, og det Hverv røgtede han indtil dets Ophør (1848). Som
Redaktør skrev han forskjellige Afhandlinger, der røbe Retningen
af hans Studier, blandt andre en Undersøgelse om «Christian VI og
den Tids religiøse Bevægelser», et Forarbejde til hans Livs Hovedværk,
og en Sammenligning imellem Grundtvig og Schleiermacher
i kirkelig og theologisk Henseende, der viser, hvor han havde taget
sit aandelige Stade.
Da han i Foraaret 1844 var vendt tilbage til Hovedstaden,
overtog han, i Begyndelsen i Forbindelse med E. Christiani,
Ledelsen af de gudelige Forsamlinger, som J. Chr. Lindberg, der netop
da gik ud som Præst, havde holdt hver Søndag Aften, navnlig for
at modarbejde Baptismen. Kjøbenhavns Konvents Arbejde paa
Samlingen af en ny Salmebog vakte hans Opmærksomhed for vore
gamle Salmer, og sammen med sin Ven C. J. Brandt udgav han
«Den danske Salmedigtning)) (1846-47),. hvis 2 Bind ikke alene
indeholde en Salmeanthologi, men tillige biografiske Oplysninger
om Forfatterne. Kort efter Afslutningen af dette Arbejde gjorde
han et forgjæves Forsøg paa at vinde den theologiske Licentiatgrad
ved en exegetisk Undersøgelse: «Om Troen og Guds Ord»
(trykt i P. C. Kierkegaards «Fortsættelser fra Pedersborg» II), og
i flere Aar afløste den ene Skuffelse den anden. Et Haab om at
opnaa et theologisk Lektorat ved Christiania Universitet brast (1847),
da C. P. Gaspari traadte frem som Medbejler til Pladsen. Da han
søgte Embedet som Diaconus i Aabenraa (1850), blev A. Leth
foretrukken ved Valget, og da han (1852) konkurrerede om en Professorpost
i Kirkehistorie ved Universitetet, gik J. F. Hagen af med
Sejeren. Efter Konkurrencen om Professoratet rejste han ved en
Artikel i «Berlingske Tidende» (1852, Nr. 232) Spørgsmaalet om
Hovedstadens Forsyning med flere Kirker og Præster, og da der
siden blev nedsat et Udvalg til Opførelse af en ny Kirke paa
Nørrebro (Johanneskirken), var han i Begyndelsen Medlem af dette,
men han trak sig snart tilbage, «fordi han ikke vilde have Skin
af selv at ville skabe sig en Præstestilling». Hans Ønske om en
Præstegjerning i Kjøbenhavn blev dog ikke opfyldt hverken før
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
