- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
319

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Helveg, Ludvig Nicolaus, 1818-83, Præst og Kirkehistoriker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

eller efter Johanneskirkens Opførelse. 1857 blev han kaldet til
resid. Kapellan ved St. Knuds Kirke i Odense samt Præst ved
Hospitalet – en Tid ogsaa ved Tugthuset –, og i denne Stilling
virkede han til 1883.

Da Selskabet for Danmarks Kirkehistorie 1849 blev dannet,
var han en af Stifterne; han blev den første Redaktør af Selskabets
Tidsskrift: «Kirkehistoriske Samlinger» (1849-52), og et Omrids af
Danmarks Kirkehistorie efter Reformationen fra hans Haand var et
af de Arbejder, det nye Selskab strax stillede i Udsigt. Det
1. Hæfte af det bebudede Omrids udkom 1850, og 1855 vare de
2 Bind af «Den danske Kirkes Historie efter Reformationen» færdige
(2. Udg. 1857-83). 1855 vandt han den filosofiske Doktorgrad
for en Afhandling om de danske Domkapitler, der viste, at
hans Studier ogsaa vare naaede til Tiden før Reformationen, og
1857-70 udkom «Den danske Kirkes Historie før Reformationen»,
ligeledes i 2 Bind. Han er i Regelen gaaet tilbage til de oprindelige
Kilder, og han har fremdraget meget nyt og i Stilhed rettet
mange gamle Fejltagelser. Men skjønt han hverken savnede
Forarbejder eller Medarbejdere, var Stoffet dog den Gang paa mange
Punkter saa lidet samlet og sigtet, og der savnedes saa mange
Enkeltundersøgelser, at der nu vil være meget at tilføje og en Del at
ændre i hans Fremstilling. Hertil kommer, at hans Studier væsentlig
vare rettede paa den danske Kirkehistorie, hvorfor Sammenhængen
mellem de historiske Fænomener i Danmark og i Udlandet ikke
altid bliver stillet i det fornødne Lys. Men alt i alt er H.s Værk
et betydeligt Arbejde, og den Varme, der præger den jævne,
stundum alt for brede, Fremstilling, har skaffet det en stor Udbredelse,
og det har bidraget ikke lidt til at vække og nære Sansen for
historisk Læsning i vide Kredse af vort Folk. Som en Paaskjønnelse
af hans kirkehistoriske Forfattervirksomhed meddelte det
theologiske Fakultet ham ved Jubelfesten 1879 Æresgraden som Doktor
i Theologien.

H. var dog først og fremmest Præst. Som Prædikant savnede
han i høj Grad ydre Gaver. Hans Stemme var hæs, hans Foredrag
tungt og slæbende, og han forsmaaede alle Former af legemlig
Veltalenhed. Men der var en ejendommelig Inderlighed og
Paalidelighed over hans i god Forstand enfoldige Forkyndelse, som
sikrede hans Ord Indgang hos dem, der længtes efter et evangelisk
Vidnesbyrd, og i Graabrødrekirken samledes der efterhaanden en
talrig Menighed, der i mange Maader Var et Sidestykke til den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0321.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free