- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
326

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hemmingsen, Niels, 1513-1600, Theolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

langt behageligere og nyttigere for dem, end om de havde fordrevet
Tiden med Kort og Tærninger eller Drikkelag, og endnu
30 Aar efter mindedes Deltagerne med Glæde disse Timer. Dette
Liv fornyedes i en anden Skikkelse, da H. senere fik sit Hus fuldt
af ældre og yngre Kostgængere, som han paa lignende Maade søgte
at sysselsætte ved at vække deres Sans for de videnskabelige og
religiøse Opgaver og Synsmaader, som udgjorde hans Livs
Hovedinteresser. Thi det var ikke blot et ydre, men fremfor alt et
mægtigt indre Kald, der bragte H. til at indvie sit Liv og sine
store Aandsevner til Lærergjerningen.

1545 overtog H. Professoratet i Dialektik, og ved samme Tid
blev ogsaa den hebraiske Forelæsning midlertidig overdragen til
ham. Medens han læste over Dialektik, fortolkede han undertiden
bibelske Skrifter for at vise den dialektiske Methodes Anvendelse
i Fortolkningskunsten. Paa den Maade kom han til at virke som
theologisk Docent, inden det endnu var blevet hans egentlige
Embedsgjerning. En Frugt af hans Forelæsninger var uden Tvivl hans
Methodelære («De methodis»), der udkom 1555 og siden oplagdes
mange Gange. I dette Skrift gav han en fortrinlig Prøve paa sine
skarpt udviklede logiske Evner og sit fortræffelige Greb paa den
akademiske Lærervirksomhed. Det var for sin Tid «en gylden
Bog», der vandt stort Bifald baade hjemme og ude.

Da Embedet som Sognepræst ved Helligaandskirken var ledigt
1547, paatog H. sig efter Menighedens Ønske og med de
andre Professorers Samtykke i et Aars Tid at betjene dette
Embede ved Siden af sit Professorat, indtil Menigheden kunde finde
en anden duelig Mand dertil. Efter i Marts 1553 at have taget
Bakkalavrgraden i Theologien beskikkedes H. til Professor i dette
Fag. Posten havde staaet ledig en Tid lang, da Christian III helst
vilde have en berømt tysk Theolog her ind. Men da det ikke vilde
lykkes, maatte man nøjes med, hvad Landet selv kunde yde, og
heldigvis traf Valget en Mand, der var i Stand til at gjøre Fyldest
trods nogen af de fremmede Celebriteter, som der havde været Tale
om at erhverve. I ethvert Tilfælde var H. kommen paa sin rette
Hylde, og i forholdsvis faa Aar udfoldede han nu en saa
betydningsfuld Virksomhed baade som Docent og som theologisk
Forfatter, at hans Navn snart blev bekjendt i hele det lærde Evropa,
medens en Skare taknemmelige Disciple ærede ham som deres
uforlignelige Læremester.

Særlig kan fremhæves hans theologiske Haandbog i Dogmatik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0328.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free