- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
333

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hemmingsen, Niels, 1513-1600, Theolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Professorer fulgte ham til Graven. Sjællands Biskop, Dr. Peder Jensen
Vinstrup, talte over ham i Roskilde Domkirke og vidnede: «Denne
Mand har i Sandhed været et Lys for Danmark, et saare nyttigt
Redskab for Guds Menighed, en Sir og en udmærket Prydelse for
Skolerne. Vi kunne ikke noksom takke Gud for, at han samler
saa nyttige og heldbringende Arbejdere i sin Vingaard, og at han
værdiges at udruste dem med saa store Helligaandens Gaver.»

H. var 3 Gange gift: 1. (14. Avg. 1547) med en Kvinde, hvis
Navn ikke kjendes. Da hun blev sin Mand utro og hengav sig
til et udsvævende og forargerligt Levned, maatte han lade sig skille
fra hende. Hun var Moder til Sønnen Hans H., der slægtede
hende paa og undertiden bragte Faderen næsten til Fortvivlelse
ved sit uordentlige Liv (s. ovfr.), og til Datteren Dorthe, der
blev gift med Professor Claus Hammer (s. VI, 528), og hvis Søn
var Mag. Niels H. (s. VI, 534), der voldte sin gamle Morfader Sorg
ved sit slette Levned. Derefter var H. gift 2. med Marine Madsdatter
(d. 7. Sept. 1582), en fortræffelig Kvinde, med hvem H. levede
lykkelig i mange Aar, og 3. (1583) med Birgitte Lauridsdatter, der
plejede ham kjærlig i hans Alderdom og 6 Aar efter hans Død
ægtede fhv. Hofpræst Christen Jensen Guldager, da Kannik i
Roskilde. Af H.s 2 sidste Ægteskaber var der ingen Børn.

Ligesom H. havde store Sorger og Fortrædeligheder i sit
Familieliv, saaledes havde han ogsaa til Tider anden meget
krænkende Modgang, der kan tyde paa visse Mangler i hans Karakter.
Særlig kan fremhæves det pinlige Sammenstød, han 1568 havde med
M. Iver Bertelsen, der tidligere havde staaet ham nær (s. II, 173).
H.s ydmygende Tilbagekaldelse af Meninger, som han dog ikke
opgav, efterlader heller ikke det bedste Indtryk. Alt dette kan
dog ikke fordunkle Billedet af den udmærkede Lærer. Af Ydre
var han vel lille og uanselig, men hans Ord maa have strømmet
fra Læberne med en sjælden Kraft og Ynde, naar denne «Danmarks
veltalende Nestor», denne «guddommelige Læremester», som
samtidige Forfattere kalde ham, med sin besindige Klarhed talte
saaledes om de højeste og dybeste Ting, at Mindet derom blev
uudsletteligt for den ene Generation af Tilhørere efter den anden.
– Fyldigst udtrykkes maaske H.s Betydning, naar vi kalde ham
Danmarks Melanchthon; ligesom denne strakte han sin Virksomhed
lige saa fuldt til Skolens som til Kirkens Omraade. Hvad Melanchthon
virkede til Udbredelse af videnskabelig Sans i Tyskland og i
videre Kredse, det virkede H. i vort Fædreland. Med Undtagelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0335.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free