Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hennings, August Adolph Friedrich, 1746-1826, civil Embedsmand og Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
over den grusomme Kjætterdom, der nylig havde ramt denne
spanske Fremskridtsmand, og i et Par tilføjede Prosastykker («Ueber
Duldung und Vorurtheile») slog til Lyd for Tænkefriheden. Denne
Bog fik strax en haansk og bitter Anmelder i Dr. theol. Schønheyder,
der benyttede sin Stilling som Hofpræst til paa høje Steder
at fremstille Forfatteren som en maskeret Religionsfjende, hvis
Afsættelse maatte tilraades. Men Guldberg holdt sin Haand over
Kjætteren, som ved sin patriotiske Iver havde vundet Magthaverens
Yndest og gjennem en flittig Brevvexling havde forstaaet at befæste
sig i den. H. blev da ikke sine Angribere Svar skyldig, men gik
Theologen og hans filosofiske Sekundant, Professor Lars Smith,
tappert paa Klingen i et Par hvasse Stridsskrifter. Imidlertid havde
en heftig Forelskelse givet H.s Stemning en blidere Vending. Han
forlod Krigsstien, sluttede en Slags Fred med sine Modstandere,
holdt i Okt. 1780 Bryllup med sin udkaarede, Gehejmeraad Fr.
Krabbes 19aarige Datter Eleonora, og opnaaede et halvt Aar efter
Udnævnelse som Deputeret i Kommercekollegiet. H. higede
bestandig videre. «Min Aand var saa urolig,» tilstod han selv, «at
alt, hvad Skæbnen bragte, stedse vilde have forekommet mig som
intet, saa længe den ikke havde bragt alt.» Dette «alt» var for
H. at naa til Magten ved Ernst Schimmelmanns Side. Skatmesterens
Død (Febr. 1782) syntes et Øjeblik at begunstige H.s Planer, men
førte kun til et Brud mellem Guldberg og Schimmelmann jun.; paa
samme Tid var denne ved sit andet Ægteskab kommen i nye
Ledebaand, der fjærnede ham fra H., hvis stolte Hensynsløshed
ofte var falden ham besværlig. H. drog sig saaret tilbage fra
Vennen, fordybede sig i Studier og forberedte en Række større
Arbejder, deriblandt en Englandshistorie (udg. 1783), et Værk over
Ostindien i 3 Bind (1784-86), en Nationaløkonomi (1785) osv.,
medens han vedblev at søge Støtte hos Guldberg. I 1784 havde
han faaet Kammerherrenøglen og et kgl. Brev paa den første ledige
Gesandtpost, da Hofrevolutionen 14. April drog ham med i
Guldbergs Fald. Schimmelmann opofrede sin gamle Ven for Svogeren
J. L. Reventlow, der skulde indtræde i Kommercekollegiet som
Deputeret foran H. Da denne ikke vilde lade sig degradere,
maatte han fortrække. Sin Gage beholdt han, men i Steden for
den lovede Gesandtpost fik han Rejsepas som Kommerceintendant
i Hertugdømmerne, en Stilling, som ikke betød andet end Forvisning.
Dette Slag gjorde en brat Ende paa H.s lange Storhedsdrøm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
