Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hennings, August Adolph Friedrich, 1746-1826, civil Embedsmand og Forfatter - Hennings, Betty Mathilde, f. 1850, Skuespillerinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og venlig Forstaaelse. Tanken om H.s mulige Ansættelse
i Hovedstaden drøftedes endog mellem Vennerne. Men
derved blev det. Først i 1807 opnaaede H. en
Forflyttelse ved Udnævnelsen til Administrator over
Grevskabet Rantzau. Det nye, anselige Embede bragte
ham ikke den søgte Rolighed, men aarelange bitre
Stridigheder og en tiltagende Forstemthed, som hverken
hans lykkelige Familieliv eller Fordybelsen i Studier
og litterære Sysler kunde besejre. Men han holdt
Hovedet oppe, røgtede samvittighedsfuldt sit Embede
til det sidste og udgav Skrifter og Afhandlinger endnu
i sit sidste Leveaar. 17. Maj 1826 sov han stille og
fredelig hen.
Worm, Lex. ov. lærde Mænd.
N. M. Petersen, Den dsk. Lit. Hist. V, 2.
Allg. Deutsche Biographie XI.
Thaarup, Fædrenelandsk Nekrolog 1821-26.
Museum 1891.
Rahbeks Erindringer II, 145 f. III, 38.
Baden, Christ. VII’s Regjerings Aarbog.
J. K. Høst, Clio I,2.
Regeringsskiftet 1784.
K. A. Bottiger, Literar. Zustände u. Zeitgenossen, Lpz. 1838, II, 66 ff.
F. Wehl, Hamburgs Literaturleben im 18. Jahrh., Lpz. 1856.
W. Herbst, Joh. Heinr. Voss, Lpz. 1874, II.
Rists Lebenserinnerungen I, 27 f. II, 21. 337 f.
J. Bloch.
Hennings, Betty Mathilde, f. 1850, Skuespillerinde.
I en Alder af ikke mere end 7 1/2 Aar kom den lille Betty
Schnell, født i Kjøbenhavn 26. Okt. 1850, Datter
af Restavratør Stig S. og Sophie Regine Dorothea
f. Schmidt, paa det kgl. Theaters Danseskole,
hvor hun blev betroet til Brodersens omhyggelige
Vejledning. Med en sjælden Energi tog den lille Pige
fat paa sin Gjerning, og inden der var hengaaet ret
lang Tid, havde hun tiltrukket sig Bournonvilles
Opmærksomhed, saa at hun blev benyttet i mindre
Partier i Balletten. Den Bournonvilleske Dressur var
Stræng, men man lærte noget af ham. Hans flittige og
opvakte Elev gjorde da ogsaa udmærkede Fremskridt,
i Sommeren tog han hende og hendes jævnaldrende,
Anna Scholl, ud til sig paa Fredensborg, hvor han
yderligere underviste dem, og under et saadant
Sommerophold var det, at han lovede B. S. en
Fødselsdagsgave. Gaven bestod i Astrids Parti i
Balletten «Valdemar», og denne betydelige mimiske
Rolle fik den unge Pige da Lov til at udføre første
Gang paa det kgl. Theater 21. Nov. 1866, altsaa i en
Alder af 16 Aar. Hun gjorde stor Lykke. Det var ikke
blot hendes yndefulde Dans, man med rette beundrede,
men man grebes af den Intelligens og den dybe Følelse,
som aabenbarede sig paa ethvert Punkt i hendes mimiske
Spil, og fra denne Aften tvivlede Bournonville ikke
om, at han i hende havde fundet den Primadonna, han
siden Juliette Prices Afgang forgjæves havde sukket
efter. Der er vel heller ingen Tvivl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
