- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
353

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henningsen, Frants Peter Diderik, f. 1850, Figurmaler - Henningsen, Isak, o. 1730-1759, Kobberstikker - Henningsen, Jakob, f. 1849, Embedsmand under det store nordiske Telegrafselskab

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Henningsen, Isak, o. 1730-1759, Kobberstikker,
var født i Kjøbenhavn og Søn af Snedkeren Christoffer H. Han kom i
Guldsmeddelære, men forlod Haandværket for at dyrke Kunsten i Udlandet.
Han naaede til Antwerpen, hvor han kom under en habil Mesters
Haand, og hvor han hurtig drev det saa vidt, at han (1754 eller 55)
kunde gjøre et vakkert Konversationsstykke. 1755 drog han til
Paris for at lægge sig efter Kobberstikkeriet, som han allerede
tidligere lejlighedsvis maa have dyrket, thi allerede 1756 stak han
et seværdigt Blad – det eneste, den danske Kobberstiksamling
ejer af ham –, en omvendt Kopi af Saenredams Stik efter Golzius’
Bacchus, halv Figur. Bladet vidner om flittigt Studium af
gode franske Forbilleder og respektabel Teknik, om det end staar
en Del tilbage for Saenredams Stik. De følgende Aar levede H.
i Paris i trange Kaar og stak flere Blade i Rødkridtsmaner, mest
efter Tegninger af Vanloo, Boucher og Parrocel. 1759 fik han af
Frederik V en Pengeunderstøttelse, men allerede i Efteraaret 1759
afgik han ved Døden i Paris.

Kjøbenhavns Skilderi 1830, Sp. 404.
Weinwich, Kunstens Hist. i Danm. og Norge S. 173.
Weinwich, Kunstner-Lex.
Weilbach, Konstnerlex.

F. J. Meier.


Henningsen, Jakob, f. 1849, Embedsmand under det store nordiske Telegrafselskab.
H., Søn af Gjæstgiver i Nakskov Broder H.
og Hansine Jørgine Charlotte f. Jørgensen, er født i Nakskov 5. Sept.
1849. Efter at være konfirmeret var han i nogen Tid ansat paa
Byfogedkontoret i Nakskov og tog 1869 dansk-juridisk Examen.
1870 indtraadte han i det store nordiske Telegrafselskabs Tjeneste
som Telegrafist og ansattes først i Newcastle, hvorfra han 1871
forflyttedes til Østasien. I de følgende Aar avancerede han
efterhaanden, indtil han 1885 blev udnævnt til Selskabets Driftsbestyrer
i Østasien med Bolig i Shanghai. I denne Egenskab har han bl. a.
indlagt sig Fortjeneste ved flere Forhandlinger med de kinesiske
Avtoriteter. – Allerede her hjemme havde H. beskæftiget sig med
journalistisk Virksomhed, og efter at have fæstet Bo i Kina
fortsatte han denne og gav i Korrespondancer til Blade og Tidsskrifter
livlige Skildringer af de fremmede Forhold. De fleste af disse
Skildringer, videre udførte og supplerede, har han samlet i en i 1887
udkommen større Bog: «Det himmelske Rige», der i en let læselig,
tiltalende Form giver mange Oplysninger om Kinas Land og Folk.
– Inden H. forlod Evropa i 1871, ægtede han i England Miss Forbes.

Eibys Familieven 1892, Nr. 9.

A. Leigh-Smith.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0355.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free