- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
368

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henriques, Fini Valdemar, f. 1867, Komponist og Violinist - Henriques, Robert Martin, f. 1858, Musiker og Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kappe med de Pile, hvoraf den var gjennemboret, en Tid lang
opbevaredes. Han blev Stamfader for en talrig Slægt. Død 1554.

Helvader, Sylva chronologica II, 70.
Program fra Flensborg Latinskole 1760, S. 25.
Allen, De tre nord. Rigers Hist. III, 2, 390. 480.
Sønderjydske Aarbøger 1891, S. 213 ff.

A. Heise.


Henriques, Fini Valdemar, f. 1867, Komponist og Violinist.
F. H., yngste Søn af Hospitalsforstander, Justitsraad Moritz Vilhelm
H. (d. 1889) og Marie Kirstine f. Rasmussen, er født paa
Frederiksberg 20. Dec. 1867. Begyndelsesgrundene i Musik lærte
han af sin musikalske Moder; senere blev Tofte hans Lærer i
Violinspil og Johan Svendsen i Theori; i 3 Aar (1888-91) var han
derefter Elev ved «Königl. Hochschule f. Musik» i Berlin under
Joachim. Han har komponeret flere Sager, som røbe et ikke
almindeligt Talent, bl. a. en Orkestersuite, en Strygekvartet, en
Violinsonate og forskjellige Sange. I Juli 1891 ægtede han Adda
Johanne Elfride Krogh, Datter af Lieutenant og Lærer Theodor
Rotterodamus K. (d. 1878). 1892 blev han Medlem af det kgl. Kapel.

S. A. E. Hagen.


Henriques, Robert Martin, f. 1858, Musiker og Forfatter.
R. H., Søn af Vexelmægler Martin Ruben H. og Therese f. Abrahamsen,
er født i Kjøbenhavn 14. Dec. 1858, blev Student 1876, men kastede
sig derefter, i det han som Søn af et velstaaende Hjem kunde
følge sin Tilbøjelighed, over Violoncelspillet, hvori han allerede fra
sin Barndom havde modtaget Undervisning, først af Fritz Bendix,
senere af Neruda. I 1877 rejste han til Dresden, hvor han
uddannede sig videre under Grützmacher i Violoncel og under
E. Kretschmer i Theori; den sidste Haand paa hans Uddannelse
lagde Dav. Popper. Dels alene (bl. a. for det Anckerske Legat
i 1887), dels med Søsteren Fernanda H. (bekjendt Pianistinde,
f. 20. Maj 1857, i 1885 gift med Koncertmester Georg Hänflein i
Hannover) har han rejst en Del i Udlandet og koncerteret i Berlin,
Leipzig, Hannover, Dresden og Paris. For sit Instrument har han
skrevet flere mindre Kompositioner som «Romance og Capricietto»,
«Märchen» o. a.; end videre har han komponeret «Akvareller» for
Orkester (hvori «Gnomentanz»), Ouverturen «Olaf Tryggvason»
(opført her, i Stockholm og Berlin), Suite for Obo, flere Klaversager
og Sange. Adskillige af sine Arbejder har han, som godt kjendt
i Udlandet, udgivet der. Ogsaa som Journalist er han optraadt,
særlig med Musikanmeldelser, og har skrevet Piecen «N. W. Gade»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0370.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free