Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hensler, Philipp Gabriel, 1733-1805, Læge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kurmethode, en Beskyldning, der dog ikke syntes at gjøre hans voxende
Lægery nogen kjendelig Skade eller at nedsætte ham i den afdødes
Slægts Øjne. Tvært imod vedblev han at staa i et særlig betroet
Lægeforhold ogsaa til A. P. Bernstorff, kaldtes i den følgende Tid
oftere til Kjøbenhavn ved Sygdom i dennes Familie ligesom ogsaa
under Bernstorffs egen sidste Sygdom i 1797. Ved denne Forbindelse
fik H. i 1775 Titel af Arkiater, og i 1789 blev han udnævnt til
medicinsk Professor ved Kiels Universitet, samtidig med at hans ældste
Søn blev Professor ord. i det theologiske Fakultet.
Denne fremragende Stilling kan han dog paa ingen Maade
siges at have opnaaet ved Nepotisme; han havde ved videnskabelig
og litterær Virksomhed gjort sig i fuldt Maal værdig dertil og
havde ogsaa tidligere modtaget – men afslaaet – en Kaldelse til
Gøttingen. Allerede 1765 havde han vundet et anset Navn rundt
om i Evropa ved et udførligt og meget energisk Indlæg for
Koppeinokulationen; det var dediceret til det franske Parlament, der den
Gang var optraadt fjendtlig mod den bestandig noget omstridte
Indpodning. Nogle Aar senere var han Banebryder for et andet
vigtigt praktisk medicinsk Anliggende, der den Gang begyndte at
beskæftige Forskere og Regeringer, Tilvejebringelse af Redningsmidler
for druknede og andre forulykkede. Hans Skrift derom,
som udkom i 1770, blev strax paa Regeringens Foranstaltning
oversat paa Dansk (af Dr. Garboe) og uddelt til Sognepræsterne og
andre Embedsmænd i Rigerne. Ogsaa i Lægemiddellæren havde
han erhvervet sig særlig Avtoritet og blev derfor af Struensee i
1771 tilkaldt for at bistaa Collegium medicum i dets gjennem en
Menneskealder forgjæves tilstræbte Udarbejdelse af en dansk Farmakopé,
som ogsaa derved hurtig kom ud af Stagnationen og blev
fuldført. Sit største og mest blivende Navn i Videnskaben erhvervede
han sig dog ved sit omfattende historiske Værk om Syfilis,
hvorved han blev Grundlægger af den senere flittig dyrkede Disciplin,
den saakaldte historiske Pathologi.
Som medicinsk Professor indtog han en indflydelsesrig Stilling
ved Universitetet, gjorde i det hele god Fyldest og viste den
samme Energi og Utrættelighed som hidtil i sin praktiske og
videnskabelige Virksomhed. En Kaldelse til Kjøbenhavn som kongelig
Livlæge afslog han. H. Steffens omtaler ham med Begejstring som
Lærer og Vejleder og fremhæver særlig den Betydning, som hans
ægte menneskevenlige og ideelle Personlighed havde for Studenterne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
