- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
379

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herholdt, Johan Daniel, 1764-1836, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Wilhelm H. og Catharina Maria f. Peterssen. Efter at have lært
Begyndelsesgrundene til Kirurgien hos Faderen og paa hans
Barberstue drog han, skjønt svagelig og lidende af Epilepsi, 1783 til
Kjøbenhavn for at fortsætte Studierne. Under hans haarde Kamp
for Existensen i Hovedstaden, under Nød og Sult, bedredes imidlertid
hans Helbred; en gift Dame, Sophie Marie f. Berwald, med
hvem han senere (1789), da hun var bleven Enke, indgik Ægteskab,
tog sig noget af ham, og 1785 kunde han underkaste sig Examen
ved det anatomisk-kirurgiske Theater, umiddelbart før dette hævedes
og veg Pladsen for det kirurgiske Akademi, ved hvilket han derpaa
yderligere fortsatte Studierne, i det han dog i de følgende Aar
gjorde flere Togter som Overmester med Orlogsskibe. I 1787
udnævntes han til Reservekirurg ved 2. Sødivision og blev samtidig
Amanuensis hos H. Callisen, hvorved han under de heldigste
Forhold fik videre praktisk Uddannelse ligesom ogsaa frugtbringende
videnskabelige Impulser. Tode fattede ligeledes varm Interesse for
den unge, rigtbegavede og energisk fremadstræbende Mand og
knyttede ham hurtig til sit Disputereselskab, i hvilket H. 1787
fremkom med sine første videnskabelige Forsøg.

1789 underkastede han sig Examen ved det nye kirurgiske
Akademi. Det følgende Aar blev han Reservekirurg ved Akademiet
samt i 1792 interimistisk Divisionskirurg ved Søetaten; 1794 blev
han virkelig Divisionskirurg. I 1793, da Universitetet for første
Gang udsatte aarlige Prisopgaver, vandt han, der var bleven en
dygtig Latiner ved Undervisning af Sekretær Gudenrath, sine første
virkelig videnskabelige Lavrbær ved en Besvarelse af den medicinske
Opgave og fik, skjønt egentlig uberettiget ved manglende akademisk
Borgerret, i Følge særlig kongelig Resolution den udsatte Præmie.
Allerede forinden havde han dog offentliggjort flere mindre
Afhandlinger i Todes Tidsskrifter, saaledes om den saakaldte «Jasserske»
Oreoperation, hvis Berettigelse blev meget omstridt, efter at Livlæge
v. Berger havde underkastet sig den med dødeligt Udfald; H. drøfter
Sagen med megen Modenhed og Kyndighed. Det var dog først,
da «Fysikalsk, økonomisk og medico-kirurgisk Bibliothek» i 1794
paabegyndtes – udgivet af et Selskab, hvoraf han var Medlem
sammen med O. H. Mynster, E. Viborg og C. G. Rafn –, at hans
litterære Produktion tog Fart. Han blev en af de vigtigste
Medarbejdere derved for Lægevidenskabens Vedkommende, aabnede det
1. Bind med en kirurgisk Afhandling, der ligesom flere følgende
vidnede om Forfatterens Indsigtsfuldhed og selvstændige Opfattelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0381.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free