Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herholdt, Johan Daniel, 1764-1836, Læge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har gjort Amanuensistjeneste hos ham og derved lagt Grunden til
deres Praxis, i det han altid med den yderste Liberalitet og
Uegennyttighed lod dem gaa ind i sit Klientel. Som Professor har han
foruden at fortsætte sin tidligere omtalte, yderst frugtbare og alsidige Forfattervirksomhed tillige publiceret enkelte Skrifter, der skulde
tjene til Undervisning, saaledes en medicinsk Plantelære, udgiven i
Forbindelse med C. F. Schumacher (1808).
Ved O. H. Mynsters Død 1818 rykkede han op i ordinær
Professorpost og blev Assessor i Konsistorium. Det følgende Aar blev
han Rektor ved Universitetet og overtog samtidig Overmedikatet
paa Frederiks Hospital. I denne Stilling, til hvilken der fra Fr. L.
Bangs Virketid knyttede sig anselige Traditioner og en vis Nimbus,
gjorde han imidlertid – for første Gang i sit Liv – ikke Fyldest,
i ethvert Tilfælde opfyldte han ikke de betydelige Forventninger,
man ogsaa i denne Stilling med Grund stillede til ham. Unægtelig
satte hans reformivrige og virkelystne Aand ogsaa nogen Frugt i
hans Ledelse af den store Sygeafdeling. Han har saaledes
Fortjenesten af at have afskaffet den tidligere yderlige Tvangsbehandling
af de den Gang meget talrige Delirium-tremens-Patienter med
Spændetrøje osv. og at have erstattet den med en Friluftsbehandling,
der viste et heldigt Resultat i Dødelighedsstatistikken. Han
anvendte ogsaa sine tidligere Undersøgelser over Luftfornyelse i
Hospitaler og lignende Lokaliteter til Fordel navnlig for Hospitalets
talrige Tyfussyge, hvem han samlede paa særskilte, rummelige og
luftige Stuer og lod ligge for aabne Vinduer, hvori han i øvrigt
havde engelske Forbilleder at følge. Men alt i alt var det dog
egentlig mere Beskæmmelse end nye Lavrbær, der resulterede for
ham af hans Overlægevirksomhed.
Aarsagen til dette mindre heldige og med H.s Personlighed
for Øje noget paafaldende Forhold kan vel til Dels søges deri, at
han i en for sen Alder tiltraadte sin Hospitalsstilling, ligesom ogsaa
deri, at hans videnskabelige Hovedinteresser altid havde ligget den
egentlige Klinik lidt fjærnt og efterhaanden vare komne til at ligge
den end fjærnere, for saa vidt som han i sin ældre Alder i
bestandig højere Grad kastede sig over at dyrke et til den aktuelle
Medicin saa lidet knyttet Fag som Medicinens (navnlig den danske
Medicins) Historie; efter at han tidligere havde publiceret mindre
Afhandlinger paa dette Omraade, saaledes i «Det skandinaviske
Litteraturselskabs Skrifter» Farmaciens og Medicinaltaxtens Historie,
udkom 1823 hans første større medicinsk-historiske Publikation,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
